“Everything I have and everything I am is from hardcore music. If you see me playing love songs on an acoustic guitar you just saw hardcore. You don’t get to decide” — dette har forsangeren i Angel Du$t, Justice Tripp, udtalt på Twitter (sorry, kommer aldrig til at kalde det X), og det beviser bandet til fulde denne sene torsdag nat på Roskilde Festival. Vi er en lille skare, som er klar på at høre noget tråd, inden vi skal i seng (eller videre til fest?), og Angel Du$t er helt klar på at levere det. Som Justice siger flere gange i løbet af koncerten: “rock’n’roll music, baby”.
Angel Du$t er et svært band at placere musikalsk — de har en solid baggrund i hardcoregenren med medlemmer fra legendariske Trapped Under Ice og Turnstile, men på deres nyere plader har de bevæget sig ud i regulær pop, alternativ rock og akustiske numre og er ikke bange for at hive bongotrommer og trompeter ind, hvis det specifikke nummer kræver det.
Det førnævnte citat lever bandet op til. Som Justice ankommer med bøllehatten godt trukket ned over ansigtet og en guldtand, der skinner i scenelyset, er han den indbegrebet af hardcoreattitude, og resten af bandet er ikke langt bagefter. Vi er hurtigt i gang med “Toxic Boombox” fra deres gennembrud Rock the Fuck on Forever fra 2016, og “Ready 2 Receive U” fra samme plade holder tempoet kørende.
Men som nævnt er Angel Du$t ikke dit typiske hardcoreband. De nyere numre viser bandets inspiration fra 90’ernes alternative rock og popmusik, men får i liveudgaverne tilføjet et stænk, ja, hardcore. På plade er det svært at høre på en del af de nye numre, hvordan de skulle få sat gang i en fest, men bandet sørger for at få leveret dem med mere attitude og energi, uden at de giver slip på den gode melodi. Selv ikke, når vi skruer tempoet helt ned, mister bandet greb på hardcore-attituden.
Justice Tripp er en formidabel frontmand, som inviterer os alle med til en fantastisk nattefest. Man føler sig virkelig velkommen i hans og bandets selskab, og det er tydeligt at mærke, at det er nogle erfarne livemusikere, vi er i selskab med, og at de har en fest. Enhver træthed forsvinder for mit vedkommende, og da de slutter af med endnu en omgang “Toxic Boombox” og “Stepping Stone” fra A.D. i 2014, som de kører ud i en langsommere og langsommere udgave, er der ingen tvivl om, at det var det helt rigtige valg at holde ud til 02:15 denne torsdag.
