Jinjer har fået ansvaret for at starte den tunge del af hovedprogrammet onsdag eftermiddag på Eos. Bandet har fået et ry som et Europas store metalnavne, men det er svært at forstå hvorfor, når man står her. Der er ingen tvivl om, at Jinjer spiller tight – forsanger Tatiana Shmayluk leverer både growl og ren vokal med overskud, og de tre øvrige medlemmer har også godt styr på deres instrumenter, men det hele føles alligevel fladt.
Jinjer kombinerer progressiv metalcore og djent med et snert af noget groovet metal – på papiret en kombination, der burde være ideel til at få gang i kroppen denne onsdag. Det fungerer dog bare ikke. Problemet er ikke håndværket, men sangene. Jinjer mangler simpelthen de numre, der kan løfte koncerten ud over det rutinemæssige. Melodierne er forglemmelige, og selvom bandet smider breakdowns og tekniske passager ind hist og her, bliver det hele hurtigt ensformigt. Man får fornemmelsen af et band, der kan alt det rigtige på papiret, men som ikke har skrevet de sange, man gider høre igen.
Stemningen på pladsen er lunken, og publikum virker ikke synderligt engagerede. Tatiana Shmayluk kommer med et par spydige bemærkninger, men det hjælper ikke på indtrykket af et band, der mest af alt bare gerne vil videre. Flere vælger da også at forlade koncerten før tid, og det er svært at bebrejde dem.
Jinjer har fået meget opmærksomhed de senere år, men jeg kan ikke høre, hvad det er, der skulle retfærdiggøre deres status. Det hele bliver for pænt, for forudsigeligt og for lidt vedkommende. Jeg savner de stærke hooks og de sange, der kan løfte koncerten ud over det rutinemæssige.
