Electric Callboy fra Tyskland har eksisteret siden 2010, men det var først med singlen “Hypa Hypa” fra 2020, at de for alvor ramte plet med deres blanding af metalcore, Eurovision-hooks og electro-elementer. Siden da er det gået stærkt og de har opbygget et solidt ry som et liveband, der ikke sparer på konfetti, pyro og fællessang – og det er da også præcis det, de leverer, da de rammer Arena på Roskilde Festival denne fredag.
På plade bliver det for min smag lidt for meget af det gode, men live er det svært ikke at lade sig rive med. Allerede inden bandet går på, eksploderer teltet i farver og ild, og Electric Callboy sætter barren for, hvor meget fest man kan presse ind på en eftermiddag. De to frontmænd, Kevin Ratajczak og Nico Sallach, styrer løjerne med smittende energi, og publikum kvitterer med neon, oppustelige enhjørninger og et pit, der aldrig står stille.
Setlisten er en parade af de største crowdpleasere: “Pump It”, førnævnte “Hypa Hypa”, “Hurrikan” og et overraskende Sum 41-cover – lige noget for denne skribent – der får både pit og fællessang til at kulminere. Musikalsk er det ikke altid lige helstøbt – nogle overgange føles lidt rodede, og det hele kan til tider blive en smule for meget af det gode – men det er jo også konceptet. Festen er i hvert fald ikke til at tage fejl af, og bandet virker både glade og oprigtigt tændte på at levere et show, der samler folk på tværs af smag, baggrund og alder.
Electric Callboy omfavner lavkulturen og gør det til deres styrke, og Roskilde viser med bookingen, at der er plads til det både fjollede og fællesskabende. Det er måske ikke en koncert, der sætter sig dybt i sjælen, men det er en fest, hvor alle – selv de skeptiske – ender med at have konfetti i håret og et smil på læben. Og det er trods alt ikke det værste, man kan tage med sig fra Arena denne fredag.
