23.03.08 – 22 Pistepirkko – Lille Vega

Foto: Tero Ahonen
Foto: Tero Ahonen

Hyggelig omgang Finsk fjernsyn på vega

Det var som at skulle mødes med gamle venner, da jeg skulle ind at høre 22 Pistepirkko i lille Vega. København, og nærmere bestemt Mærkbar på Vesterbrogade, er de gale finners andet hjem. Sådan har det været i noget der minder om et mands minde.

Koncerten var i kølevandet af deres for nylig frigivne mesterværk (Well You Know) Stuff is Like We Yeah! (anmeldt her på siden til karakter 9). Sangene til aftens koncert var også primært hentet fra nærværende plade, krydret med et par skæringer fra Rally of Love. Det var sangene fra sidstnævnte som fik koncerten til at hænge sammen i første omgang og især fantastiske versioner af ”This time” og ”Quicksand”. Mariehønerne var elles veldigt oplagt denne påskeaften hvor ingen bekymrede sig for at det rent faktisk var søndag, for alle kunne sove længe om mandagen, 2. påskedag. Der blev da hoppet mere end sædvanlig på scenen, men de havde bare lidt svært ved at overføre energien til selve musikken. Det gik især ud over de nye numre, der ikke kunne nyde samme rutinemæssige bundniveau som de gamle numre trods alt har opnået på baggrund af et flittigt turneliv. Dog skal et nummer som ”Refrain from the Refrain” fremhæves for netop at fremkalde den særlige nerve, der har gjort mangt en 22 Pistepirkko koncert uforglemmelig.

Gamle klassikere som ”Birdy” og ”Frankenstein” blev serveret, på publikums opfordring, i anden del af sættet. De blev som altid modtaget med kyshånd. For selv om det ikke var den bedste aften rent musikalsk, så var den hyggelige intimitet mellem publikum og band ikke til at tage fejl af. Der var nok flere end mig, der havde haft en fornemmelse af at skulle ind at besøge gamle venner denne aften.

More from Solfinn Danielsen
05.04.09 – Loney Dear – Lille Vega
Spændingen var til at tage at føle på denne søndag aften i...
Read More
0 replies on “23.03.08 – 22 Pistepirkko – Lille Vega”