Denne gang fungerer det bare endnu bedre end sidst, der på ingen måde var noget dårligt forsøg. Med andre ord er der tale om en ’javli’ tight’ plade uden svage numre, der som ægte mesterværker bare bliver bedre med tiden.
Anna Katrin er endnu et eksempel på at de nordatlantiske øer er leveringsdygtige udi imponerende naturskønne kvindelige vokalister. Bedst fungerer koder på snor når den trækker på den færøske sangskat, som ”Kelling” og ”Kroppar”. Her fornemmer man virkelig urkraften i Anna Katrins vokal og musikken formår at underbygge udtrykket, så man kommer til at savne en moderne form af kædedansen.
Fortællinger fra en dag tilbragt på Øya, en af Norges største musikfestivaler. Øya er placeret i en grøn park midt i indfaldsvejene til Oslo. Programmet var ikke det mest imponerende i år, men der var dog en nogle spændende navne fra ind- og udlandet.
A New Tide er en tilbagevenden til deres fortolkning af folk tilsat psykedelisk indieblues. Sangene er bygget op af lag på lag konstruktioner, der på en gang er legende lette og komplekse i udtrykket.
Spændingen var til at tage at føle på denne søndag aften i Lille Vega. Tonerne af en messende kvindestemme varslede at Emil Svanängens alter ego, Loney Dear, var på vej på scenen og en del folk var samlet og stod nu kiggede mod scenen.
Forsmag på en kommende storhed. AnmeldelseLuften emmede af høje forventninger i privatteaterets mørke sal denne aften – for ingen ringere end dronningen af skæv…
Flot, men kedelig Hvordan anmelder man en plade som i alle enkeltdele er god, men som alligevel keder én? Ra Ra Riot spiller kølig…
Some times they come back Some times they come back , en klassiker af Stephen King hvor en bande fra barndommen vender tilbage fra…
Hyggelig omgang Finsk fjernsyn på vega Det var som at skulle mødes med gamle venner, da jeg skulle ind at høre 22 Pistepirkko i…
Sonisk balsam for sjælen Igen kunne Mugison manifestere sig som en af Islands største musikere og ikke mindst som scenekunstner. Mugison er som live…