Serj Tankian viste format â i bredformat
Livemusik i bredformat. Det er sloganet hos Amager Bio pĂ„ Ăresundsvej i KĂžbenhavn. Og lad mig indlede denne anmeldelse med at rose det amagerkanske koncertsted. Den brede sal, hvor selv den bagerste rĂŠkke og den lange balkon fĂžler sig tĂŠt pĂ„ scenen, var onsdag aften endnu engang rammen om en god koncert. Lyden var perfekt, og publikum var veloplagt, og det havde Amager Bio sĂ„ sandelig stor del i.
Men lad os komme frem til aftenens hovedperson, som naturligvis skal have stÞrstedelen af Êren for en rigtig god koncert. Amerikansk-armenske Serj Tankian, der ogsÄ huserer som forsanger i System Of A Down, udkom sidste Är med sin solo-debut Elect The Dead. Albummet fik gode anmeldelser, selv om der dog ogsÄ var en generel undren over, at han som solist udgav noget, der lÄ forholdsvis tÊt op af den pÄ samme tid gale og geniale hÄrde rock, som han ogsÄ leverer sammen med resten af System Of A Down.
Men denne aften skulle det vise sig, at Serj Tankian som solist i hÞj grad adskiller sig fra sit normale virke i SOAD. De fÞrste pÄ scenen var dog Tankians medbragte band, som alle var klÊdt i sort og ifÞrt hÞje sorte hatte. Bandet holdt sig ret diskrete under koncerten, og bÄde fysisk og musikalsk leverede de varen med henblik pÄ at give hovedpersonen en stor aften.
Og sÄ kom han. Modsat bandet var han klÊdt i hvidt med en hvid hÞj hat. Han var smilende og sympatisk under hele koncerten, og han bukkede hÞfligt for publikum efter hvert nummer. Han var tydeligvis i en helt anden stemning, end nÄr han er ude med sit normale band.
At musikken ikke adskiller sig vanvittig meget fra System Of A Down’s, kunne han ikke ĂŠndre pĂ„. Om end der er lagt en lille dĂŠmper pĂ„, sĂ„ er det stadig god, vanvittig og uforudsigelig hĂ„rd rock, og live fik den lige en ekstra tand i forhold til pĂ„ albummet.
Efter en stille intro med âSounds Of Warâ gik det lĂžs med âEmpty Wallsâ, der virkelig fik publikum til at skrĂ„le med og stikke nĂŠverne i vejret â og dette gjaldt helt ned til bagerste rĂŠkke og sĂ„mĂŠnd ogsĂ„ hele balkonen. SĂ„dan fortsatte lĂžjerne med âLie Lie Lieâ, âSaving Usâ og isĂŠr âSky Is Overâ som hĂžjdepunkter. I anden halvdel af settet blev der plads til Dead Kennedys-nummeret âHoliday In Cambodiaâ og âPraise The Lord And Pass The Ammunitionâ, hvor Tankian blev lidt politisk, som man kender ham, og fik aflĂžb for sine frustrationer over den nuvĂŠrende amerikanske prĂŠsident. Serj Tankian fik publikum med pĂ„ at rĂ„be titlen i kor gentagne gange, inden han satte nummeret i gang, og uanset om man var enig eller uenig, sĂ„ holdt man med Serj Tankian i aften.
Efter en time takkede Tankian af, men meget fortjent blev han hujet tilbage pĂ„ scenen af et enigt trampende, klappende og rĂ„bende publikum. Det blev belĂžnnet med âMoneyâ, âThe Unthinking Majorityâ og afslutningsvist det helt stille nummer âElect The Deadâ, hvor Tankian sendte sit band i bad og blev alene pĂ„ scenen sammen med klaveret. En lidt underlig fornemmelse, at en sĂ„ energisk koncert skulle afsluttes helt afdĂŠmpet, men fred vĂŠre med det. Det ĂŠndrede ikke pĂ„, at Serj Tankian leverede en pragtprĂŠstation af en koncert, hvor han i hĂžj grad beviste, at han som solist og som person har rigtig meget nyt at byde pĂ„.
