Serj Tankian viste format – i bredformat
Livemusik i bredformat. Det er sloganet hos Amager Bio på Øresundsvej i København. Og lad mig indlede denne anmeldelse med at rose det amagerkanske koncertsted. Den brede sal, hvor selv den bagerste række og den lange balkon føler sig tæt på scenen, var onsdag aften endnu engang rammen om en god koncert. Lyden var perfekt, og publikum var veloplagt, og det havde Amager Bio så sandelig stor del i.
Men lad os komme frem til aftenens hovedperson, som naturligvis skal have størstedelen af æren for en rigtig god koncert. Amerikansk-armenske Serj Tankian, der også huserer som forsanger i System Of A Down, udkom sidste år med sin solo-debut Elect The Dead. Albummet fik gode anmeldelser, selv om der dog også var en generel undren over, at han som solist udgav noget, der lå forholdsvis tæt op af den på samme tid gale og geniale hårde rock, som han også leverer sammen med resten af System Of A Down.
Men denne aften skulle det vise sig, at Serj Tankian som solist i høj grad adskiller sig fra sit normale virke i SOAD. De første på scenen var dog Tankians medbragte band, som alle var klædt i sort og iført høje sorte hatte. Bandet holdt sig ret diskrete under koncerten, og både fysisk og musikalsk leverede de varen med henblik på at give hovedpersonen en stor aften.
Og så kom han. Modsat bandet var han klædt i hvidt med en hvid høj hat. Han var smilende og sympatisk under hele koncerten, og han bukkede høfligt for publikum efter hvert nummer. Han var tydeligvis i en helt anden stemning, end når han er ude med sit normale band.
At musikken ikke adskiller sig vanvittig meget fra System Of A Down’s, kunne han ikke ændre på. Om end der er lagt en lille dæmper på, så er det stadig god, vanvittig og uforudsigelig hård rock, og live fik den lige en ekstra tand i forhold til på albummet.
Efter en stille intro med ”Sounds Of War” gik det løs med ”Empty Walls”, der virkelig fik publikum til at skråle med og stikke næverne i vejret – og dette gjaldt helt ned til bagerste række og såmænd også hele balkonen. Sådan fortsatte løjerne med ”Lie Lie Lie”, ”Saving Us” og især ”Sky Is Over” som højdepunkter. I anden halvdel af settet blev der plads til Dead Kennedys-nummeret ”Holiday In Cambodia” og ”Praise The Lord And Pass The Ammunition”, hvor Tankian blev lidt politisk, som man kender ham, og fik afløb for sine frustrationer over den nuværende amerikanske præsident. Serj Tankian fik publikum med på at råbe titlen i kor gentagne gange, inden han satte nummeret i gang, og uanset om man var enig eller uenig, så holdt man med Serj Tankian i aften.
Efter en time takkede Tankian af, men meget fortjent blev han hujet tilbage på scenen af et enigt trampende, klappende og råbende publikum. Det blev belønnet med ”Money”, ”The Unthinking Majority” og afslutningsvist det helt stille nummer ”Elect The Dead”, hvor Tankian sendte sit band i bad og blev alene på scenen sammen med klaveret. En lidt underlig fornemmelse, at en så energisk koncert skulle afsluttes helt afdæmpet, men fred være med det. Det ændrede ikke på, at Serj Tankian leverede en pragtpræstation af en koncert, hvor han i høj grad beviste, at han som solist og som person har rigtig meget nyt at byde på.
