Human League inspireret med mangel på gode melodier
The Juan MacLean er en duo, der består af John MacLean, der er hovedkræften i bandet og Nancy Whang, der også spiller keyboards i LCD Soundsystem. I Juan MacLean er hun med som den supplerende vokal i front. De to synger på godt og ondt som en 80’er udgave af Rene Dif og Lene Nystrøm; altså en blanding mellem en uskøn mandestemme, der spiller op til en lettere kvindestemme, der så kører refrænet hjem. Men her hører sammenligningen med Aqua også op, for The Future Will Come er letbenet synth-pop med brug af house-elementer hvor Aqua mestendels er ren eurodance.
Pladen åbner med ”The Simple Life”, der i stil med Fat Boy Slims ”Right Here Right Now” åbner stille og roligt for at bygge mere og mere op omkring et inciterende beat. Det er øreindbydende og legende toner, der blandes med et godt beat og til sidst tilføres sang, og det hele ender i et lækkert potpourri af pop, synthezeiser og space-sound.
3. nummer er singlen ”One Day”, der samtidig er pladens bedste track. Beatet er godt understøttet af et lækkert synth-riff og det er her sammenspillet mellem de to uskønne stemmer kommer til deres ret. Det er også efter ”One Day”, det går op for mig, at The Juan MacLean har været en tur tilbage i start-firserne – nærmere bestemt til 1981 for at hente deres inspiration hos The Human League med hittet ”Don’t You Want Me”, for ”One Day” kunne let være en moderne omskrivning af dette.
Pladen igennem bliver det mere og mere tydeligt, at det er bands som The Human League der er fundamentet for inspirationen til The Future Will Come. Det store spørgsmål bliver hvorvidt The Future Will Come faktisk er en hyldest til Human League eller The Juan MacLean blot har hugget med arme og ben. Jeg vælger at tro det første.
Human League eller ej – selvom The Future Will Come byder på fine toner i både ”One Day”, ”Tonight” og den første single ”Happy House”, kan albummet ikke lægge fra sig, at det generelt er for jævnt og mangler gode melodier.
