Nr. 21 – Genesis: Invisible Touch
Vi kårer 80ernes 30 bedste albums. Genesis’ “Invisible Touch” ligger nr. 21.
Vi kårer 80ernes 30 bedste albums. Genesis’ “Invisible Touch” ligger nr. 21.
Det er iørefaldende, hvis man blot lader sig flyde med, men begynder man at analysere sig frem til opbygningen, intrumentalskift og stemninger går glansen af musikken og det bliver som at være til et rave, man ikke kan slippe ud af.
Mellon Collie and the Infinite Sadness var Smashing Pumpkins’ mest ambitiøse projekt. Musikalsk spænder albummet fra klaverstykker over vuggeviser til episke rockstykker og decideret støjrock, og bandet formår at samle hele den skizofreniske samling i en indpakning, der i et løst koncept fortæller eventyr om dag og nat på forskellig vis.
Red Hot Chili Peppers’ første 3 plader fik ikke meget opmærksomhed uden for inderkredsen i Californien. Det var først med Mother’s Milk fra 1989, at bandet fik kommerciel opmærksomhed. En opmærksomhed, der nærmest eksploderede med Blood Sugar Sex Magic.
Medlemmerne i Among Relatives er tydeligvis gode musikere, der hver især er kompetente på deres instrumenter, men produktionen af albummet sætter kompetencerne i et dårligt lys. Den skramlede lyd, får hele albummet til at lyde som en højskole-produktion.
For et debutalbum er bundniveauet utroligt højt, og selv den dårligste sang på pladen er stadig et godt nummer. Man bliver underholdt hele vejen igennem af iørefaldende og højglanspolerede rock-numre med et sundt twist af pop, kitsch og kærlighed.
Med raketfart steg Veto i 00’erne fra ingenting til at være det nye og spændende i dansk rock. Det startede i 2005 med EP’en I Will Not Listen og året efter med debutalbummet There’s A Beat In All Machines. Siden fulgte den mesterlige Crushing Digits!
Skanderborg Festival, som helst vil hedde Danmarks Smukkeste Festival, ender for mig at være en virkelig pæn festival, hvor folk rydder op efter sig selv, stanken af pis er minimal og så er der helt fantastisk lyd foran Bøgescenen, men om festivalen er Danmarks hyggeligste ved jeg nu ikke.
Der debatteres livligt både i pressen, men også blandt publikum om pladsproblemerne på årets festival. Det store publikumspres ved de store koncerter er med til at ødelægge den gode og hyggelige stemning, der gør Danmarks Smukkeste Festival helt unik.
Aftenprogrammet på Bøgescenen domineres af kunstnere fra lokalområdet og klokken 18 træder Tina Dickow ind på scenen. Hun synger som altid fantastisk, og efter lidt rod med lyden i de første par numre skinner resten af bandet også godt igennem.
Festivalpladsen ligger badet i sommersol, bøgetræer og bøgeflis på de støvede stier og minder i sin opbygning en del om Bakken med sine farvestrålende boder. Men klientellet er i høj grad det samme som Roskilde. Folk i outrerede kostumer, brede mænd med tatoveringer og forvirrede grupper…
The Juan MacLean skeler mere end almindeligt meget til Human League på nyt album. Selvom The Future Will Come byder på fine toner i både ”One Day”, ”Tonight” og den første single ”Happy House”, kan albummet ikke lægge fra sig, at det generelt er for jævnt og mangler gode melodier.
Drømme med kant Selvom Doí endnu ikke er blevet kendte nok til at komme i a-rotation på P3 havde de dog medbragt et opvarmningsband….
Augustenborg slotspark var den perfekte ramme til en minutiøst planlagt totaloplevelse da Roger Waters lagde vejen forbi Als Det duftede lifligt af sønderjyske ringriderpølser…
Storladent men apatisk Lis er ikke stille – i hvert fald ikke særligt længe ad gangen. Sådan passer navnet faktisk bedre til det danske…