I 1991 udkom et album, der uden tvivl er et af de mest stilskabende rockalbums i nyere tid. En hel generation af unge mennesker havde med et slag fået sig et talerør via en frontfigur, der var lige så utilpasset som dem selv. Udover en karismatisk forsanger var, og er, en af grundende til albummets brede appel, at det i bund og grund består af 12 popsange pakket ind i en beskidt lyd.
I de tretten år siden OK Computer er albummet blevet skamredet af både inden- og udenlandske bands, der ikke er i nærheden af det niveau Radiohead altid har befundet sig på. OK Computer vil for altid stå som et af 90’ernes store højdepunkter og et af rockens helt store albums.
At Portishead skabte en ny genre eller i hvert fald populariserede og satte tyk streg under termen trip hop og viste hvor stor en berettigelse den havde, blev tydeliggjort af den efterfølgende tsunami af mere eller mindre kompetente kopister der fulgte med i kølvandet på Dummy.
Pearl Jam kom i den grad med noget nyt på Ten, som rockmusikken syntes at have brug for på det tidspunkt. Efter en lang bølge af hard rock og stadionrock, som efterhånden var blevet lige lovligt forudsigeligt, kom Pearl Jam pludselig og kombinerede jammende 70er-inspireret bluesrock med mere fandenivoldsk punk.
Jeff Buckley druknede på tragisk vis den 29. maj 1997 under en svømmetur i Wolf River Harbor. Han blev blot 30 år. Sit musikalske talent og tidlige død havde han til fælles med sin far Tim Buckley. Men hvor Tim Buckley nåede at udgive hele ni albums i sit 27 år korte liv, så nåede Jeff kun at udgive et enkelt. Og hvilket et!
For dem der savner Metallica fra før 1991 så overvej lige hvorvidt Metallica havde overlevet grungebølgen, havde de fortsat med at spille progressiv thrash? Hvor havde bandet været i dag, hvis ikke de havde indspillet the Black Album? Svært at sige, men sikkert ikke i samme liga som nu.
Depeche Mode blev voksne med Violator. Det helstøbte album emmer af helstøbt vellyd, der stadig idag er frisk og iørefaldende uden at blive letfordøjelig. Violator er essensen af Depeche Mode.
Ænima repræsenterer en rejse, hvor øregangene kommer til at befinde sig i en verden, der står uden for kroppens forståelse, og samtidigt fortæller om alle de lag, sindet kan rumme. Nye lag kommer konstant til på denne rejse, også selvom den nu har varet i fjorten år.
På Hagnesta Hill var singlen ”Musik Non Stop”, og nummeret indeholder præcist nogle af de kvaliteter, Kent er bannerfører for: Et catchy refræn, et friskt, fremadskridende tempo og en melodi, der aldrig rigtig ruster og bliver træg og kedelig.
Mellon Collie and the Infinite Sadness var Smashing Pumpkins’ mest ambitiøse projekt. Musikalsk spænder albummet fra klaverstykker over vuggeviser til episke rockstykker og decideret støjrock, og bandet formår at samle hele den skizofreniske samling i en indpakning, der i et løst koncept fortæller eventyr om dag og nat på forskellig vis.
5. april 1994 skød Nirvanas forsanger Kurt Cobain sig i Seattle. Seks dage senere udkom Oasis’ første single ”Supersonic” fra Manchester-gruppens debutplade, Definitely Maybe. På sin vis kunne timingen ikke have været bedre. Oasis fejede alle populære strømninger af bordet; ud med den depressive grunge, væk med hår-metal og ind med ægte rock ’n roll.
Vulgar Display of Power fra 1992 er nok en af de mest indflydelsesrige udgivelser på metalscenen i 90’erne – måske endda nogensinde, set i et bredere perspektiv. På Vulgar Display of Power lykkes det kvartetten at ramme en så konsekvent, nådesløs hård lyd, samtidig med at melodimaterialet er på et uhørt højt kvalitativt niveau.
Det startede med et desperat skrig, et skrig, der var indikator for tidsånden. Året var 1992, og grungebølgen var på sit højeste. En bølge som Alice In Chains blev indlemmet i omend deres musik er lige det tungere og mere kompositorisk gennemført end grunge oftest er det.
Rage Against the Machines debutalbum er et af disse komplet gennemførte værker, der kun opstår, når de helt rigtige personer mødes i den helt rigtige tid og bliver enige om at give den fuldstændig gas. Albummet fortjener sin plads på denne liste, og hvis du er uenig, kan du få en ”bullet in your FUCKING head”.
Red Hot Chili Peppers’ første 3 plader fik ikke meget opmærksomhed uden for inderkredsen i Californien. Det var først med Mother’s Milk fra 1989, at bandet fik kommerciel opmærksomhed. En opmærksomhed, der nærmest eksploderede med Blood Sugar Sex Magic.