See me wiggle the best i know
“Jeg har lavet en discoplade igen!” Et statement som står skrevet sort på hvidt i pressemeddelelsen der følger Niels Bagge aka. Vinnie Who’s anden fuldlængde Midnight Special. Måske kunne man som læser af denne påskrift godt være lidt kritisk overfor denne bombastiske udmeldelse, især efter en debut der var mere pop end disco. Men efter at have hørt den nye plade igennem mindst 7 gange (i træk), er jeg nu overbevist om, at dette er en discoplade! Og hvilken én.
Hvis vi så lige kigger tilbage i tiden, begyndte det hele for Niels Bagge på hans efterskole, hvor han opdagede discoen. For ham en måde at gøre oprør mod strømmen af pop, rock og indie. Discoen var nemlig i Danmark forbavsende tavs og anonym, og derfor var Niels Bagges beslutning om at “stifte” Vinnie Who” et vovet musikvalg. I 2010 brød så discoglæden ud blandt den meget brede danske befolkning med Niels’ første single som Vinnie Who, “What You Got Is Mine”. En single der blev den næstmest spillede sang på P3 i 2010, og den efterfølgende single “Remedy” blev nummer seks på selvsamme liste. Altså fik Vinnie Who en ilddåb uden lige, og at Niels er så grounded, som han er, var vigtigt for ikke at flyve væk i berømmelsens rus. Men heldigvis er Vinnie Who, der kommer fra et sted syd for København, som sagt en jordnær person der hviler meget i sig selv. Noget man hørte på debuten Then I Met You, og som man i endnu højere grad hører på det varieret andet langskud Midnight Special.
Overskriften for oven er taget fra åbningsnumret og anden singlen “The Wiggle”, og der er en god grund til valget af denne tekstbid, da den er symptomatisk for hele albummet. Et flabet beat styrer rytmen, mens de danseglade elektroniske discotoner lækkert svæver derudaf. Læg hertil organiske koklokker og andet percussion, der giver nummeret et mindre syntetisk præg. Outroen er spacet og hypnotisk, på sangen der ellers har været præget af houseinspirerede klange. Paradokser der på papiret virker utiltalende, men som i Niels’ hænder bliver lyttervenlig disco.
Hvis man mangler et hit i samme kategori som “Remedy”, “Killer Bee”, “Accident Or Will” eller “What You Got Is Mine”, bliver man med Midnight Special slemt skuffet. Dog vil jeg sige, at den dansable og udtryksfulde “Highway” har et potentiale til at blive en “floor-sweeper”. Den har først og fremmest en herlig fremdrift bestående af keyboard toner der hakker i det og som lugter langt væk af retro. I samme åndedrag som denne drift rykker på sig, synger Niels “Goodbye I’m off to something new / and in the end / of the line / Vinnie couldn’t care less”, hvilket er et godt bevis på hans egen sunde selvtillid og tro på egne evner.
I den helt anden rolige skala, har vi det smukke nummer “Forever Awake” der byder op til dans med hjertet og drømmene som partnere. Lydende er her minimeret til det spartanske, og det eneste der styrer rytmen er simple trommeslag og et minimalistisk beat. Men selv når Vinnie Who går ned i dette sjælesyge tempo, klarer de sig godt.
Første single, “How Can I be Sure”, der er lavet i fællesskab med Jacob Bellens kendt fra I Got You On Tape og Murder, er guf for øregangene. Og jeg forstår godt, at P3 kårede den som Uundgåelige, for man kan vitterligt ikke komme uden om, at dette er musikalsk håndværk af fineste karakter. Melodisk rækker den udover det normalt catchy, og rytmisk sætter den sig hurtigt i ben, arme og hoved.
Midnight Special er som helhed et varieret udspil der viser det store vingefang som Vinnie Who besidder, og den er mere moden end debuten der var lidt tandløs. Denne anden plade er måske ikke spækket med radiohits, men den er fyldt ud med stemningsfulde skæringer der suger lytteren ind i et Saturday Night Fever filmklip. Eksemplificeret i de to sidste numre “Nothing’s New” og tredje singlen “39”. Begge med discokuglen roterende over deres dansable og tiltrækkende lydflader. Jeg er hvert fald overordnet imponeret over dette udspil, der viser at Niels og Vinnie Who kan mere end bare lege naive discoprinse, men som også formår at sætte sig tænksomt og reflekterende på discotronen herhjemme.
