Kusine/fætter-parret Adam og Dawn Fastholm formår igen at kreere underværker på deres kun andet udspil Andas In. Genreforvirringen er total, konventionerne og reglerne er smidt væk, og tilbage står der pure god musik der swinger, rører, glæder, underholder og fortæller om alt mellem himmel og jord.
Man kunne let forfalde til at kalde Bottled In England for en simpel elektronisk dance og drum’n bass duo, men de to mænd Daniel Vognstrup (bas) og August Dyrborg (trommer) spiller så godt sammen at deres nye ep Architect sparker dansegulvet i gang med manér og ikke mindst melodisk finesse.
Kvintteten Halasan Bazar er måske en af de bands der følger i Mø’s, Iceage’s, The Raveonettes’ osv. fodspor og tager udlandet med storm. De har evnerne og modet, som man kunne høre på deres første single “Sometimes Happy Sometimes Sad”, men kan de på deres måske gennembrudsalbum Space Junk vise de samme kvaliteter.
Folk og mere lettilgængelige melodier går hånd i hånd på bohemegruppens debutalbum. Når de rammer tidligere tiders nerve, er det knus elskeligt, men derimod når de prøver at være for folkelige, bliver det intetsigende. Overvægten ligger dog på de gode momenter.
Modspil spiller ikke på samme banehalvdel, som jeg gør, hvilket i sig selv godt kan være charmerende og interessant, men når man musikalsk og lyrisk ikke giver noget, virker dem ovre på den anden banehalvdel pludselig flovt malplacerede. Og det er, hvad der er sket med Forhold Og Baghold.
Bjarke Bendtsen har med The Migrant markerede sig som et spændende navn på den alternative folk scene. Hans tredje album Beads cementerer bare ydereligere denne position med velspillende sange der både er smukke og medrivende mens de bliver ved med at variere i udtryk og indhold.
På Vinnie Who’s andet album viser han anderledes tilbagetrukket kvaliteter. Her flages ikke højt med pop fanen men derimod dyrkes den intime disco kinddans. Hovedsageligt har vi derfor at gøre med en mere eftertænksom kunstner der karikeret sagt er modnet med tiden.
Med Someday, Nothing Will Happen er The Great Dictators ep trilogi afsluttet. Denne afrunding er mere løssluppen og let i udtrykket end de to før udgivet ep’er, men stadig med Dragut Lugalzagosi barytone vokal i front som den røde tråd.
Vi kårer 80ernes 30 bedste albums. Depeche Mode’s “Music For the Masses” ligger nr. 3.
Vi kårer 80ernes 30 bedste albums. Depeche Mode’s “Black Celebration” ligger nr. 10.
Vi kårer 80ernes 30 bedste albums. The Cure’s “Kiss Me, Kiss Me, Kiss Me” ligger nr. 15.
Simon Luth har i lang tid stået i skyggen af større bands, som han har turneret med. Her tælles eksempelvis Carpark North, Nik & Jay, Aura og Mads Langer. Nu er det slut, for Simon har startet projektet LUTH, hvor han selv står i spidsen for det hele. Desværre lever LUTH ikke op til forventningerne og ender som en flad fornemmelse.
Fire drenge der kommer fra samme højskole er gået sammen om at stifte et band. Deres lyd er svært definerbar, men navnet på det musikalske projekt beskriver meget godt deres klang. Hazy Days hedder kvartetten der spiller som deres navn lyder, diset, drømmende, fjernt og melankolskt..
Den onde søster er tilbage med et nyt udspil. Intentionen er at lave 11 slidstærke pop sange der balancerer mellem det mørke og dystre og det lette og lyse. Resultatet er derimod at My Evil Twin med Cracks In Ice ikke formår at gøre sig selv musikalsk interessant på nogen faconer.
Da det nu hedengangen band Girls blev nedlagt af frontmanden Christopher Owens, gik der et lille gys gennem mange indierock elskere med hang til The Beatles’ melodier. Nu har han så udgivet sit eget solo debut album Lysandre, hvilket er en ringe trøst for alle os der holdt af pigerne.