Næsten for behageligt
At der skulle være en countrysanger og -guitarist fra Alabama at finde i årets program på Roskilde Festival kom muligvis som en overraskelse for mange, men kender man lidt mere til Jason Isbell, vil man vide, at han er en mand, der fortjener at få sat lidt flere ord på sig. Med sin baggrund i det alternative sydstatsrock-band Drive-By Truckers har han en bred musikalsk værktøjskasse, og så er han en glimrende historiefortæller, der i sine tekster ikke er bange for at sige tingene som de er.
Overraskelse eller ej, så stod Isbell og hans band The 400 Unit klar fredag eftermiddag, hvor det var en befrielse fra den bagende sol at gå i Pavillion-teltet med en fadøl i hånden. Selv om Jason Isbell & The 400 Unit har udgivet plader sammen, så fik vi i dag også smagsprøver på hans solomateriale og numre fra hans tid i Drive-by Truckers. Man følte sig allerede fra første nummer i godt og sikkert selskab med Isbell og Co. Således indledte han med ”Flying Over Water” og ”Stockholm” fra hans seneste album Southeastern. Lyden var lækker, Isbells vokal sad i skabet og han og bandet kunne i den grad spille og spille sammen.
Et af koncertens højdepunkter kom allerede på tredje nummer ”Decoration Day”, som er fra hans tid i Drive-by Truckers. Som i mange andre numre fik vi en både kompleks og interessant historie fortalt, men det var lige så meget variationen i nummeret og de mange kvaliteter Jason Isbell og hans band har, der her virkelig kom til udtryk. Isbell gav os en lang finurlig guitarsolo, som fik mig til at tænke på Tom Morello fra Rage Against the Machine. Bedst som man troede nummeret var slut, foldede de fem på scenen sig ud og trykkede den af. Der kom lidt støj på guitaren og der blev hamret igennem på trommerne, hvilket var et kærkomment afbræk fra den ellers beherskede americana.
Det var netop når Jason Isbell & The 400 Unit var beherskede, at stemningen på og foran scenen momentvis blev lidt flad. Jeg er ikke i tvivl om, at et større kendskab til Jason Isbell, og i særdeleshed hans tekster, ville have hjulpet lidt på indlevelsen hos publikum. Jeg følte mig grebet af stærke numre som ”Flying Over Water”, ”Relatively Easy”, ”Alabama Pines”, og i den grad førnævnte ”Decoration Day”, mens der var flere af hans afdæmpede numre, som ikke kom til sin ret i dag, og som jeg hellere ville have hørt på et mørkere og mere intimt spillested.
Undervejs fik Jason Isbell både fortalt os, at han rigtig gerne ville smage festivalens Dixie-burger, samt om dengang han blev fyret fra en fyrværkerifabrik fordi han gik ind til produktionen med en smøg i munden, og på den måde holdt han koncerten igennem en god og behagelig stemning mellem ham og publikum. Samlet set var Jason Isbell & The 400 Unit også et behageligt bekendtskab, der på udmærket vis fik forenet americana fra Alabama med stemningen omkring Roskilde Festival.
Jason Isbell: [nggallery id=197]
