Sex, drugs and funk
Hvordan Anthony Kiedis har formået at blive 42 år gammel, er intet mindre end et mirakel. Efter at have læst Red Hot Chili Peppers-sangerens selvbiografi, kan man blot ryste forundret på hovedet, og takke Døden for de utallige gange, den har ladet Kiedis slippe. Om det så drejer sig om motorcykelulykker, sjældne tropesygdomme, hans misbrug af alverdens stoffer, eller dengang, hvor han sprang ud fra taget på en bygning, men ramte ved siden af poolen. I sidstnævnte tilfælde ”slap” han med en brækket ryg, men også i de andre tilfælde er sårene helet med tiden, og arvævet på kroppen og sjælen har været med til at gøre Kiedis til det stærkere, klogere og bedre menneske, som han er i dag. Rejsen dertil har været lang og hård, men heldigvis også sjov og utroligt underholdende.
Selv om Red Hot Chili Peppers spiller en stor rolle i bogen, er Scar Tissue først og fremmest en bog Anthony Kiedis’ eget liv. De første 100 sider handler alene om hans barn- og ungdom, og især da han som 12-årig flyttede til Californien for at bo hos sin far, kommer der for alvor gang i historien. Papa Kiedis er nemlig ikke som fædre er flest, men derimod en populær hippie/narkohandler, der tæller Led Zeppelin, Alice Cooper og Keith Moon blandt sine venner/kunder. Anthony lærer her i en meget tidlig alder alt, hvad der er værd at vide om kvinder og stoffer, og får bl.a. af faderen lov til at ryge hash, og at gå seng med dennes kæreste. Ikke dårligt for en 12-årig knægt! Den tilfældige hashrygning udvikler sig dog hurtigt til et altoverskyggende heroin/kokain/alkohol-misbrug, der konstant ødelægger alt for Kiedis og alle omkring ham, og den konstante kamp for at blive og holde sig clean, er den centrale historie i Scar Tissue. At han i mange år var egoistisk røvhul, der ikke havde den mindste kontrol over sit eget liv, er Kiedis selv den første til at indrømme, og hans flugtforsøg fra en rehabiliteringsklinik er både morsom og skræmmende, men viser udmærket, hvor langt ude han faktisk har været. Dette kunne naturligvis let gå hen og blive meget dyster læsning, men Kiedis formår at se det tragikomiske i selv de mest forfærdelige situationer, hvilket bestemt er en af bogens store styrker. Generelt er Scar Tissue meget velskrevet, og efter hvert afsluttet kapitel, har man en enorm lyst til lige at se, hvad der sker på de næste sider. Sproget er meget flydende, og man keder sig ikke på et eneste tidspunkt i den 465 sider tykke bog.
Red Hot Chili Peppers er naturligvis også en vigtig del af Kiedis’ liv, og alt fra de glade sok-på-pikken-dage til forarbejdet til By The Way bliver detaljeret beskrevet, så selv hardcore-fans burde kunne finde nye informationer om deres yndlingsgruppe. Mange musikelskere ville nok også være villige til at betale en pæn sum penge, for se gruppen på deres amerikanske Blood Sugar Sex Magik-tour, hvor de havde både Smashing Pumpkins, Pearl Jam og Nirvana med som opvarmning! Det bliver også hurtigt klart for læseren, at det er det (k)ærlige forhold mellem gruppens fire medlemmer, der udgør RHCP’s styrke, og som har holdt dem kørende i alle disse år. Man bliver næsten rørt til tårer, da den fortabte søn John Frusciante vender tilbage til gruppen efter mange års stofmisbrug, og får dem tilbage på rette kurs med Californication.
Det ville være synd at afsløre for mange detaljer om Scar Tissue, for denne bog skal simpelthen læses. Kiedis er en meget dygtig historiefortæller, og der er nok af dem. Der findes ikke meget skønlitteratur, som kan hamle op med Kiedis virkelighed, og det hele er til tider så langt ude, at det ganske enkelt må være sandt. Ikke blot uundgåelig læsning for RHCP-fans, men for alle, der bare interesserer sig en smule for moderne rock-historie.
