Ryan Adams finder tilbage til rødderne
På sit andet udspil i år fortsætter Ryan Adams ned af dén støvede vej, der fører direkte tilbage til fødebyen Jacksonville – en vej der er belagt med country, og som han allerede drejede nedad på Cold Roses, der blev udgivet tidligere i år. Nu er han kommet tættere på Jacksonville og kan så småt skimte bybelysningen i det fjerne. En by, der står hans hjerte nært, på godt og ondt, som han synger om i ”The End”. Det er der kommet Ryan Adams’ mest countryprægede soloalbum til dato ud af. Da Ryan Adams var frontmand i bandet Whiskeytown, kunne man være sikker på, hvilken genre et nyt album ville opholde sig i. Sådan har det langt fra været i hans tid som soloartist, hvor han som en musikalsk kamæleon har været rundt om mange forskellige genrer. Måske også flere end hvad godt er. Han har aldrig adlydt forventningernes pres, men altid bevæget sig i den retning han havde lyst til. Og det gør Ryan Adams heldigvis stadig – og nu har han altså bevæget sig ud på landet, hvilket ingen kan være i tvivl om efter at have sat Jacksonville City Nights på Cd-afspilleren og hørt første nummer, ”A Kiss Before I Go”. Det er et fuldblods countrynummer, der end ikke skeler til den efterhånden så populære alternative afart af genren. Det fortsætter på albummets måske mest personlige nummer, ”The End”. Det handler om hjembyen Jacksonville og er det bedste nummer på albummet – såvel rent musikalsk som tekstmæssigt.
Er det så et regulært countryalbum Ryan Adams har lavet? Nej det er det ikke, og denne tanke afkræftes da også allerede på albummets tredje skæring, ”Hard Way To Fall”, der lyder af noget, der kunne være at finde på Ryan Adams’ kommercielle gennembrudsalbum, Gold. For selvom han er kommet tilbage til rødderne, er det ikke traditionel country hele vejen igennem. Og det er faktisk en stor skam, da det er countrynumrene, der fungerer bedst (måske lige med undtagelse af ”My Heart Is Broken”, hvor der går lidt for meget Gram Parsons i den). Numre som ”A Kiss Before I Go”, ”The End”, ”The Hardest Part” og ”Train” står klart stærkest og undertegnede kunne godt have været foruden flere af albummets stille ballader, der trækker helhedsindtrykket ned.
Selvom Jacksonville City Nights ikke når op på siden Cold Roses, er det imponerende, at den 30-årige amerikaner kan blive ved med at skrive numre af så høj kvalitet, som det er tilfældet. Det bliver interessant at høre om Ryan Adams når helt til Nashville på sit kommende album, eller om kursen endnu engang ændres.
