Muse overbeviser – men vi vil ha’ mere, tak!
Med Hullabaloo-DVD’en fra 2002 leverede Muse efter denne anmelders opfattelse en af de allerbedste koncert-DVD’er overhovedet. Der var tale om et sammenklip af to koncerter med Muse fra 2001 i Paris, og setlisten var nærmest skræmmende perfekt, når man tænker på at Muse kun havde udgivet 2 plader på det tidspunkt. Den eneste anke fra undertegnedes side var, at billedsiden af og til blev en lille smule for kunstnerisk. Jeg vil gerne se bandet så realistisk som muligt, og derfor har jeg ikke behov for at se billedet i 3 forskellige kvadranter på TV-skærmen, som det af og til var tilfældet. Men bortset fra denne ”legen” med billedet, er Hullabaloo noget nær et mesterværk.
Derfor var forventningerne særdeles høje, da jeg sad med Muse’s nyeste DVD-udspil, Absolution Tour, i hænderne. Allerede ved et blik på coveret, afsløres det, at Absolution Tour ikke kan matche Hullabaloo. Track-listen på den nye DVD indeholder nemlig ikke nær så mange numre som Hullabaloo. En anden ting, der falder i øjnene på coveret, er beskrivelsen af lydformatet. DVD’en indeholder hverken koncerten i DTS eller Dolby surround. Ordet ”surround” er slet ikke at finde på coveret til Absolution Tour. Var det mine øjne, der spillede mig et puds? Nej, denne DVD havde ”kun” simpel stereo som lydspor. Ganske vist i høj kvalitet, men kun stereo. Jeg troede surround var en konvention i forbindelse med DVD-mediet, men der tog jeg åbenbart fejl.
Med disse noget skuffende detaljer i baghovedet, satte jeg DVD’en i maskinen, og håbede stadig på det bedste. Da Muse spillede på Roskilde Festival i 2004, var jeg vidne til en helt unik koncert-oplevelse, og det var denne oplevelse, jeg håbede ville være fanget på Absolution Tour-DVD’en (altså bare med en anden koncert!).
Hoved-attraktionen er en koncertoptagelse fra Glastonbury-festivalen i 2004, hvor Muse leverede en forrygende koncert på festivalens Pyramid Stage. 12 numre lyder set-listen på, hvor de 7 stammer fra Absolution med hits som ”Hysteria”, ”Time is Running Out” og ”Sing for Absolution”. Vi snydes heller ikke for Muse-klassikere som ”New Born” og ”Bliss” fra Origin of Symmetry og ”Sunburn” fra Showbiz.
Live tillægges numrene en grad af nyfortolkning. Soloerne er ikke som på pladen, og sangene slutter på nye måder hver gang. Derfor får koncerten på Absolution Tour en snert af improvisation, som giver tilskueren fornemmelsen af, at man her er vidne til noget helt unikt. At Muse samtidig er fantastiske musikere, der også forstår at trykke den af live, gør denne koncertoptagelse helt fantastisk.
Hvad angår ekstra-materiale, så kunne det sagtens være bedre. Der er tre ekstra sange: en fra en Los Angeles-koncert, mens de to resterende er optaget på Earls Court i London. Numrene skal ses som et tillæg til hovedfilmen, da de ikke er på optagelsen fra Glastonbury.
En lille tourfilm med navnet ”The Groove in the States” må siges at være den tammeste rock-dokumentar, jeg nogensinde har set. Et særdeles håndholdt kamera følger bandet gå gennem døre og står og vente inden koncerterne. Filmen varer sølle 9 1/2 min. og eneste højdepunkt er, da Mathew Bellamy kaster sin guitar i en container efter en koncert, hvorefter en lokal bonderøv napper den. Ophidsende? Næppe.
Som en lille ekstra overraskelse er der lagt to numre fra bandets Wembley-koncert i 2003 ind som et ”påske-æg”, Der er tale om numrene ”Endlessly” og ”Thoughts of a Dying Atheist”, som også er fraværende på optagelsen fra Glastonbury.
Absolution Tour er helt bestemt alle pengene værd. Er man Muse-fan, burde der ikke være nogen betænkning. Det er dog ærgerligt, at ekstramaterialet ikke er mere omfangsrigt, at set-listen ikke er længere, og at lyden kun foreligger i stereo-mix. Disse detaljer gør, desværre, at karakteren ikke kommer helt i top. At Absolution Tour alligevel har mere at byde på end de fleste andre DVD-udgivelser på markedet, skyldes ikke mindst bandet det hele drejer sig om. Muse er nu engang blandt de allerbedste live-bands lige nu.
