Eksportvare Danish Deluxe
Her i marts drog en rĂŠkke danske bands til Austin, Texas, nĂŠrmere betegnet til den anerkendte branchefestival South By Southwest, der i Ă„r fejrede 20 Ă„rs jubilĂŠum. Diskant har netop interviewet bĂ„de Sarah Hepburn og Veto, som er to af de udvalgte â et andet skud pĂ„ stammen er The Royal Highness, som fĂžr de drog til festivalen kom med svar pĂ„ tiltale, da Diskant stillede spĂžrgsmĂ„let: Er dansk musik en eksportvare?
Men fĂžrst skal der vĂŠre plads til lidt prĂŠsentation, for det er ikke mange, der kender The Royal Higness, som dog heller ikke har en debut pĂ„ markedet endnu, men det er nu ikke grund til ikke at kende bandet. Det blev dannet i sommeren 2004 og pĂ„ det halvandet Ă„r bandet har bag sig, er det blevet til sangskrivning med Alain Johannes og Natasha Shneider (Queens of the Stone Age, Chris Cornell m.m.), en kontrakt med EMI Music Publishing, erhvervelse af manager Jonathan Morley (Tina Dickow) â og koncerter i ikke blot Danmark, men ogsĂ„ i lande som USA og Australien.
Men det siger jo ikke noget om musikken. SĂ„ jeg beder Thomas Broge-Starck, bassist i The Royal Highness, beskrive musikken for den ukendte lytter.
“Vi har set det som vores primĂŠre formĂ„l at putte âthe swing back in rockâ. Vi mente, det var alt for sjĂŠldent, at man hĂžrte rockmusik, der rent faktisk swingede, og alt det, vi i bandet hĂžrer, det vĂŠre sig Zeppelin, AC/DC, Kiss, Creedence Clearwater Revival, det havde jo netop det. Men pĂ„ den anden side syntes vi heller ikke, det var sjovt at prĂžve at efterligne dem. SĂ„ vi smed lidt punk oveni, en god gang stoner-rock, et dash af country, skruede lige lidt ekstra op for knappen med forvrĂŠngeren, og lidt ned for tempoet, og sĂ„… sĂ„ blev det til The Royal Highness. Lidt groft sagt er vi det eneste fucking rockband i Danmark, der ikke enten tuder eller spiller tĂžseheavy..”
Det sidste leveres med et grin, men alligevel er der ikke tvivl om, at det er Thomasâ mening. Han fortsĂŠtter med at snakke lidt om baggrunden for The Royal Highness â og isĂŠr sin egen vej til bandet.
“Ja, min vej til The Royal Highness er lang og kedelig. Jeg har spillet altid – og med rigtig mange, men milepĂŠlene er da The Royal Highness, Mad Parker som jeg spillede med i en del Ă„r, og naturligvis da jeg spillede blokflĂžjte til forĂ„rskoncerten i folkeren i 3. klasse. Men altsÄ⊠for mit vedkommende har der aldrig rigtig vĂŠret andet and musik. Jeg startede med at spille, da jeg var 6, og det er jeg sĂ„ aldrig rigtig stoppet med. Jeg kan virkelig ikke andet. Jeg har ingen uddannelse, og jeg har aldrig beskĂŠftiget mig med andet end musik.”
“Hvis man ser pĂ„ The Royal Highness som band, sĂ„ opstod vores musik, fordi vi alle tre (The Royal Highness var en trio det fĂžrste Ă„rs tid, red.) bare spillede prĂŠcis det, vi synes var fedt, pĂ„ hvert vores instrument: Jeg er meget til stonerrock som Kyuss og Masters of Reality og naturligvis det gamle Black Sabbath. Mads (Valther, trommer, red.) har en kĂŠmpe blues- og jazzbaggrund med fra sin familie. Han var jo nĂŠrmest tĂžmret fast til trommestolen pĂ„ Mojo, indtil vi fik ham brĂŠkket fri. Og derfor er det ogsĂ„ faldet meget naturligt at have rocktrommer med bluesrĂždder i bandet. Dennis (Kasten, vokal og guitar, red.) har hĂžrt alt 60er-70er rock, der findes, hvor sangeren kan skrige. Creedence, Zeppelin, osv… SĂ„ ja⊠You go figure…”
Humoren er tydelig. Som Thomas nÊvner, sÄ startede The Royal Higness som en trio, indtil de i efterÄret 2005 fik ex-span-guitaristen Joff Fridtjof Nilsen med. Dermed er The Royal Highness, som skrevet, et relativt ungt band, hvorfor det ogsÄ kan undre mange, at bandet er kommet sÄ langt allerede. Det er oplagt at spÞrge, hvordan det har kunnet lade sig gÞre at nÄ sÄ vidt pÄ sÄ kort tid?
“Fucking. HĂ„rdt. Arbejde. SĂ„ let er det. Vi er 4 i bandet, og nĂ„r vi ikke skriver eller Ăžver, sĂ„ laver vi IKKE andet end at bruge al vores tid pĂ„ at fĂ„ de SINDSYGESTE idĂ©er, og sĂ„ bagefter pĂ„ at gennemfĂžre dem, eller i hvert fald presse os selv til det yderste for at forsĂžge. Der er flere der tror, at vi har fĂ„et den famĂžse appelsin i turbanen, og den kan jeg roligt mane i jorden. Vi knokler, og vi knokler 24/7. Og alle, der arbejder mindre end det, kan godt skyde en pind efter alt, for det krĂŠver det sgu. Den der med at Ăžve 3 timer om ugen og spille en koncert om mĂ„neden og sĂ„ det lĂžse… det giver ikke noget som helst. Man mĂ„ satse â og vi har givet det alt, vi har kunnet fra starten af.”
Og The Royal Highness er mÄske netop nÄet sÄ vidt pÄ grund af hÄrdt arbejde. Jeg spÞrger, om der er planer om et debutalbum?
“Vi signede med EMI meget tidligt i vores karriere, men ikke med pladeselskabet. Med forlaget. Vi havde lidt det dogme, at vi ikke ville udgive en plade, fĂžr vores livefollowing var fucking stort. Derfor fik vi i stedet en publisher (EMI, red.) og en manager (Jonathan Morley, red.), som kunne hjĂŠlpe os hen i mod det mĂ„l. Der er vi snart ved at vĂŠre, og vi gĂ„r ogsĂ„ i gang med pladen, nĂ„r vi kommer hjem fra Austin, men vi har stadig ikke skrevet under pĂ„ en pladekontrakt.”
Naturligt glider det over i festivalen. Jeg spĂžrger, om Thomas kan fortĂŠlle lidt om deres forventninger til turen. Det kommer mere til at handle om at spille i udlandet, som ikke er noget helt nyt for The Royal Higness.
“Det er fantastisk at spille meget i udlandet. I Austin, hvor South By Southwest finder sted, ligger der 68 dedikerede spillesteder, og Austin er altsĂ„ mindre end KĂžbenhavn. Og sĂ„dan er der mange byer i USA, der er, sĂ„ vores muligheder for at turnere er bare 1000 gange stĂžrre, end hvis muligheden “kun” var de samme 15 steder i Danmark, som alle andre skiftes til at spille pĂ„. Vi elsker at spille i Danmark. Men i USA og England er
der bare en meget stĂžrre og ĂŠldre tradition for at gĂ„ pĂ„ rockklub og for at flippe fuldstĂŠndig ud. Det er sgu sĂ„ cool.”
Og sĂ„ er det, at vi nĂ„r det spĂžrgsmĂ„l, som det hele handler om. âBetragter I jer som en eksportvare frem for alt?â spĂžrger jeg og uddyber: âAppellerer I mere til den nutidige udenlandske end den nutidige danske scene?â
“Haha, eksportvare… men ja 100%. For det fĂžrste er vores musik meget mere populĂŠrt i USA, England, Tyskland, Australien og de andre vĂŠsentlige markeder, end det er i Danmark. Og for det andet skal man jo bare kigge pĂ„ vores fĂžlge: I USA/England, har vi 4 advokater, 1 manager, 3 agenter, 2 tourmanagere osv., som alle arbejder rĂžven ud af bukserne for os. Herhjemme har vi jo knap nok en booker. Hele vores efterĂ„r er baseret pĂ„ tur i Europa… sĂ„ ja helt klart. Eksportvare!”
