Skanderborg Festival 2012: Lørdag
Lørdag stod I popularitetens navn med kunstnere som Rasmus Seebach, Dodo og Johnny Madsen, mens tiden sneglede sig fremad mod White Lies og Spleen United.
Lørdag stod I popularitetens navn med kunstnere som Rasmus Seebach, Dodo og Johnny Madsen, mens tiden sneglede sig fremad mod White Lies og Spleen United.
Fredag var store musikdag med gang i det nære og intime, men samtidig plads til det dystre og intense.
Torsdag bød bøgescenen på flere spændende navne, nye som gamle, men som det måske ofte ender, så var det de små og uventede, der overraskede, mens de store om ikke skuffede, så manglede gnist og gejst.
Og så blev det onsdag. Og i almindelig festivalsammenhæng ville man nok tænke: “og hvad så?” Men Smukfest har taget konsekvensen af, at næsten halvdelen af festivaldeltagerne kommer fra Sjælland og mange af dem tager tidligt hjem søndag, så officiel start er onsdag. Og hvilken start!
Vejret var svingende de første par dage med et par ordentlige regnskyl mandag og tirsdag, men eftersom der var sol på programmet for festivaldagene lod det ikke til at genere. Og generelt er der jo ikke meget, de generer, når der er udsigt til musik, øl og fest. Som der jo er på smukfest.
Man ved aldrig på forhånd, hvornår de opstår – de såkaldte “once in a life time moments” – men pludselig befinder man sig midt i et, helt uventet og kan mærke det i hele kroppen og langt ind i sjælen.
Overordnet er de 37 minutter, som Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1 spiller over, 37 intense og udfordrende minutter. Endnu engang er det lykkedes, fristes man til at sige – og hvis det er TDC, der betaler regningen for, at vi andre får fri adgang, så er det fint med mig, selvom jeg gerne betalte for skiven.
Problemet med Sonnes solodebut er inkonsistensen i det musikalske indhold. Det ene øjeblik er vi i ultraelektroniske dance-eldoradoer, det andet i et halvhjertet forsøg på en ballade. Der mangler en rød tråd og også en konsistens i kvaliteten.
Smuk Fests lørdag blev en dag med meget svingende musikalske præstationer med overraskelser fra de små og skuffelser fra de noget større.
Fredagens festival bød på rejser i sorgens land, magisk sing-a-long og minder fra dengang, hvor vi alle var “just a symptom of my time”.
Torsdag på Skanderborg Festivalen blev en regnvåd fornøjelse med stjernestunder i selskab med de små – og solide, men let kedelige præstationer af de store.
I Skanderborg er det atter en gang blevet tid til Smuk Fest, og Diskant.dk har selvfølgelig atter sendt et par skribenter til de jyske bøgeskove for at rapportere fra festivalen. Selvom onsdagens vejrguder ikke helt var med Skanderborg, kunne det ikke stoppe festen.
Det er umådeligt svært ikke at være begejstret over den måde, talentet nærmest flyder over på Konkylie. Det er ikke den svære 2’er, men den suveræne 2’er, og der mangler blot endnu et nummer som “Kelly” før det ville være perfekt.
Det er noget andet, noget helt helt andet. Det lyder unægteligt som endnu et dansk udspil fra den danske rap-elite, men der er noget, der er helt helt anderledes med Per Vers’s Ego
Visse bands bør nok holde sig til det, som de og deres musik er gode til – for The City Kills vedkommende er rådet at holde sig til live performances og helt undgå bedømmelser baseret på deres musik i statisk form a la cd’er eller vinyl.