Det er med en imponerende hast, at L.O.C. udgiver ny musik. Det er kun et år siden, at depressionsalbummet Libertiner røg på markedet, og nu er næste udspil Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1 ude med en langt mere positiv tone og et løfte om opfølgning i titlen. Der er tale om en ren digital udgivelse, som rapperen udgiver på eget selskab SGMD (akronym for SelvgjortMillionærDrøm) og endda giver væk i samarbejde med TDC i en begrænset periode (og gad vide, om det ikke er en bedre forretning for den kære Liam?).
Men lad os skrælle alle lagene væk uden om albummet og gå i kødet på musikken.
Tonen er som skrevet noget mere positiv end på Libertiner, hvilket ikke siger så meget, da universet på Libertiner netop var ultradepressivt og mørkt. På Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1 er der plads til jublen og glæden, til med Liams “storhedsvanvid, paranoia og selvfedme”. En tone, der allerede blev slået an med Libertiners sidste track “Momentet”, momentet er fanget og fastholdes.
Albummet åbner med “Martyrium” i en dyster tone: “Jeg kunne synge dig de smukkeste strofer, men behøver slet ikke, for de lytter jo alligevel først, når jeg siger smukke kvinder vil behandles som pis”. Tracket er ultrapersonligt – “stigmatiseret ved egen hånd, stadig forfattende en nekrolog i sin drøm” – og egentlig et track, der tager afsked med eller måske lige giver high five til forrige album. Tracket er meget melodisk med underspillet elektronika – og Liams hæse stemme går ekstremt godt i spænd med tonerne
Allerede fra andet track er den lyse tone gennemtrængende musikalsk, tracket hedder “SGMD” og indledes med lette sprøde elektroniske toner, der kontrasterede af Liams vokal. “SGMD” et track, der hylder livet: “Når jeg bliver stor, vil jeg være lige som mig. Jeg er en selvgjort millionærdreng,” lyder det i omkvædet. Ingen fortrydelse her, en stor portion selvfedme, som på forunderlig vis er helt ok i hiphop-universet. Og L.O.C. er da for f… fed, så why not!
Sammen med albummets afsluttende track, et remix af samme track, “SGMD – Es, Drus and Rock’nRoll Version” (track 9) inkredser “SGMD” albummet med en optimisme; det her er L.O.Cs eftermæle, der skal sikres med tilpas meget charme og humor.
I kategori med albummet første single ”Noget dumt” (track 4), som jeg konsekvent omformulerer til ”Du giver mig lyst til at gøre dig dum” i bedste L.O.C-stil, finder vi også ”Ode Til Kvinde” (track 3), som ikke nødvendigvis er så sukkersød, som det kunne lyde, men alligevel på den særegne hiphop-måde er en ode til kvinden: I tracket følger vi kvinden – en eller flere – i kærlighedshistorierne: Der er kvinden, der forvandles fra ”fornem” til ”for nem”, Madonna-luderen med benene ”solidt placeret på Louboutin”… Og der er plads til skrøbelighed: ”Hun er så smuk, at hun går i stykker, når jeg ser på hende, så jeg sidder bare og stirrer på hende”. Komplekst møde mellem det svage og det stærke.
Et andet gennemgående træk ved Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1 er brugen af gæstekunstnere, både Gigolo Jesus (aka Jesper Dahl aka Jokeren), Pernille Valentin (ja, det er hende fra Nordkraft), USO og WC er hentet ind. Tre tracks, som alle får særegen lyd af samarbejdet. Især ”Skyd mig ned” (track 7) med Valentin skiller sig ud. Valentins stemme er følsom, unplugged og James Bond-agtig – og fungerer fantastisk i kombination med Liams vokal. Hun synger, han rapper og kontrasten mellem det meget nutidige og det meget atmosfæriske og lidt gamle er genial. Men kræver også tilvænning. Jokerens gæsteoptræden er på ”Jeg er Jesus” (track 6), hvor tonen er rå og teksten selvfed: ”Og jeg skal ikke have noget barn med hende, så jeg siger, jeg kun vil komme i hendes mund”. Jokerens optræder i en monolog, med en samtale med Satan i trackets sidste halvdel, en samtale om hiphoppens natur og den mørke side af mennesket. Spændende.
Overordnet er de 37 minutter, som Prestige, Paranoia, Persona Vol. 1 spiller over, 37 intense og udfordrende minutter. Endnu engang er det lykkedes, fristes man til at sige – og hvis det er TDC, der betaler regningen for, at vi andre får fri adgang, så er det fint med mig, selvom jeg gerne betalte for skiven.
