En guitar, et klaver og en god portion veloplagt talent
Dette var rammerne for endnu en Jonatha Brooke koncert på dansk grund. Den rødhårede amerikaner fra Boston har i løbet af de sidste par år skabt sig en trofast fanbase i Danmark og flere andre europæiske lande. Hendes ligefremme, Bushkritiske og antireligiøse stil falder tydeligvis i god jord.
Hun er et hårdtarbejdende, sympatisk og yderst charmerende bekendtskab og man skal være et dumt svin hvis ikke man finder hende tiltalende. Hendes sangskrivning er i høj, høj klasse, ligsom hendes stemme og hendes guitarspil er i en klasse for sig. I denne omgang havde hun ikke sit (ellers fremragende) band med, men hun klarer også snildt et veloplagt publikum på egen hånd.
Hendes kontrol over det dynamiske output er fantastisk og hendes udtryk er klart og tydeligt, både med hensyn til dybe tekster og fremragende selvakkompagnement.
Hun forsøgte sig undervejs med en smule rytmeboks til et par klavernumre, og det er nok det eneste jeg personligt ikke synes fungerede denne aften. Det virkede ufrivilligt morsomt og fik sat hendes ellers suveræne timing på en lille prøve.
Det er dog en ubetydelig plet på en ellers dejlig aften, hvor man endnu engang kunne nyde nogle af Jonathas bedste kompositioner. “Inconsolable”, “10 Cent Wings” og “Blood From A Stone” var aftenens lyriske højdepunkter, og her når Brooke fuldt ud op i samme luftlag som amerikanske sværvægtere som Paul Simon og Joni Mitchell.
Hun afslørede, at en ny plade er på vej, og den kan man kun glæde sig til. Vi fik flere gode smagsprøver på sange fra den nye udgivelse, og med “Heresay” i spidsen lovede de rigtig godt for den kommende plade, der er skemalagt til at udkomme engang i sensommeren.
Den er skrevet på ønskelisten allerede.
