Sæbebobler i natten
Det er ikke så få gange jeg har oplevet Juncker live, men første gang på et større, etableret spillested. Det ændrede dog ikke på følelsen af nærvær og hjemmebane for Christian Juncker med band, men alligevel stod jeg efter og under koncerten med en følelse af, at det hele kører lidt for meget på rutinen: Der spilles de rigtige sange, det er samme charme, Christian Juncker udstråler, samme hjemmevanthed. Måske er det ord, der bedst beskriver det hele; hygge – god dansk hygge.
Det var andet album fra Juncker, som skulle promoveres med koncerten i Pumpehuset. Der var godt proppet, dog ikke udsolgt, men lige så varmt, som hvis der havde været. Og stemningen passede også bedre på udsolgt – hujen og jublen, tilråben fra alle kanter og fra alle aldersgrupper, kvinder og mænd. Og da Juncker gik på scenen skete det med en rockattitude ud over det sædvanlige for bandet. I det hele taget – og her overraskedes jeg meget positivt – var der en rocket energi over alle numre og bandets fem medlemmer.
Der blev lagt ud med den indledende sang “Kære Dagbog” fra det nyeste album, smukt og kortfattet og fyldt af energi. Og herefter fortsattes der i samme boldgade med nye sange, stille mixet med mere kraftfyldte – og hele tiden med rocken som vedhæng. Tredje sang, “Når Du Går Fra Mig”, en af Junckers klare ballader, fik på den måde nyt liv – og jeg tror ikke, at mange pigehjerter var uberørte i salen, da Christian sang: “Jeg går i spåner / hvis du går fra mig”.
Af de gamle numre – for dem var der også plads til blandt ellers stort set alle nye – blev der selvfølgelig plads til “Sotto Voche”, “Hvis Din Far Giver Dig Lov” og “Mogens & Karen”. Her stod den på fællessang i bedste halbal-stil og klappen over hovedet, for som Christian sagde: “Vi kan jo ikke se jer, hvis I klapper foran jer selv!”.
Christian Juncker var denne aften yderst veloplagt, udviklingen mod det mindre generte og mere flirtende og åbne er blot fortsat siden sidste tour. Noget, der for alvor adskilte sig ved aftenens koncert, var Junckers vedkenden sig af at være en duo. Der er nok ikke mange, der er helt så klare over, at Juncker reelt består af både Christian Juncker, men også af keyboardspiller Jakob Groth Bastiansen, der har fulgt Christian trofast senest i Junior. I Pumpehuset placerede bandet sig i baggrunden både fysisk, men også fordi spotlightet var rettet mod Christian og Jakob. Velfortjent, fordi hyldesten for at være blevet så stort et band i Danmark ikke kun ligger på den enes skulder.
Aftenens højdepunkt var nok “Sæbleboblenat”, hvor der blev spillet på alle tangenter med sæbleboblemaskine, der omhyllede dem tættest på scenen i små bobler og gav en surreel ramme for Christian Junckers rockede udseende med læderjakke og håret ned i panden.
Koncerten sluttede med to ekstranumre. Først “Flimmerbær”, første single fra nyeste album, som man tydeligt kunne høre på publikum, at de ufortrødent havde taget til sig. Og så med den meget velvalgte “Festen Er Forbi”, som også afslutter det nye album. “Farvel Pumpehuset!” lød det fra Christian, før bandet lidt kejtet bukkede og takkede af rundt om på scenen. Mørket faldt over os alle – og der blev igen råbt på ekstranumre, som der sagtens kunne være blevet givet nogle af, men det var og blev slutningen på en aften med hjemmevant hygge, meget i tråd med Junckers lyriske og musikalske univers, så det var vel på sin plads.
Setliste
Kære Dagbog
Udenom Indenom
Når Du Går Fra Mig
Bad Vibes
Sotto Voche
Sket Er Sket
Mogens Og Karen
På Fredag Bliver Jeg Svensker
Hvis Din Far Giver Dig Lov
Blå
Da Fjernvarmen Kom
Ind Til Mig
Lille Splint I Fingeren
Sæbeboblenat
Det Sorthvide Hotel
Ekstra
Flimmerbær
Festen Er Forbi
