‘All his glory’
David Eugene Edwards har lagt 16 Horsepower på hylden og koncentrerer sig nu fuldt ud om sit noget mørkere soloprojekt Woven Hand. Tidligere kørte Woven Hand sideløbende med det mere countryprægede 16 Horsepower, men nu er det altså her David Eugene Edwards’ lægger al sin energi, hvilket har gjort det tidligere sideprojekt godt.
David Eugene Edwards er søn af en nazaræer præst, og hans kristne tro fornægter sig som sædvanligt ikke. Med tekster som ”Eternal creator of the world / Who Rules the day / Who rules the night / Who give the hours their time / The herald of day” fra ”Twig” og ”By the sword of his spirit / and the shield of the faith / not of hands / not of man / a holy work of grace” fra ”Full Armour” løber religiøsiteten nærmest ned af væggene, når Woven Hand tordner ud af højtalerne. Den atmosfæriske lyd, der alle dage har præget Woven Hand, er om muligt endnu mere storladen og teatralsk end tidligere, og man føler sig ofte hensat til kirkens klangfylde rum eller måske farefulde pilgrimsrejser.
Albummet åbnes af den korte og instrumentale ”Breathing Bull”, der i den grad er ’stilhed før storm’. Intet sker, men man sidder med en forventning om, at himlen kan falde ned i hovedet når som helst. Det gør den nu ikke helt, men med volumen skruet nogenlunde højt op går der ikke lang tid efter overgangen til ”Winter Shaker” før der kommer gang i sagerne og med tekststykkerne ”All His glory” og ”Hallelujah”, der nærmest messende sender ’det glade budskab’ af sted, er man straks hensat til det Eugeneske univers. Senere, på ”Slota Prow”, stifter vi bekendtskab med et russisk lignende selvopfundne sprog, der ikke gør hele seancen mindre religiøst. Den østlige stemning går i øvrigt igen på flere af numrene.
Fortsætter Woven Hand med at forbedre sig, kan det tidligere sideprojekt inden længe nå op på siden af 16 Horsepower, og man behøver ikke længere begræde dette store bands død.
