Godt hjulpet på vej af et medlevende publikum i en fantastisk amfibiearena, leverede Pearl Jam lørdag en energisk og uforglemmelig rockkoncert i skoven i Berlin.
Når man har oplevet en koncert i en arena som Kindl-Bühne Wuhlheide i Berlin, bør man spørge sig selv, hvad man skal med gigantiske rockarenaer med dårlig lyd og gigantiske storskærme som eneste mulighed for at få et glimt af stjernerne på scenen. Denne amfibiearena, der rummer ca. 17.000 mennesker, ligger i skoven i udkanten af Berlin og var en fantastisk ramme for en fantastisk koncert denne lørdag aften. Her havde alle mulighed for at følge med i løjerne på scenen, og amfibieudformningen og de naturskønne omgivelser gav nærmest en intim stemning.
Pearl Jam indtog scenen kl. ca. 20.15, og de satte fra starten tempoet i vejret. De fem indledende numre, ”Go”, ”Save Me”, ”Animal”, ”Do The Evolution” og ”Rearviewmirror”, blev fyret af med fuld power og i et opskruet tempo, og som publikum fik man nærmest ikke et ben til jorden. Generelt blev de mest rockede numre leveret i et højere tempo end album-versionerne. Kombineret med meget lidt kommunikation mellem bandet og publikum, kunne det til tider virke lidt forjaget. Det blev dog uden tvivl overgået af, at Pearl Jam denne aften kom igennem hele 29 numre og samtidig fastholdt en enorm energi i knap to en halv time.
Eddie Vedder var veloplagt som centrum i det tyske amfibieteater. Han havde konstant en flaske rødvin ved sin side. Udover to små taler på tysk, talte han ikke med publikum under koncerten. Eddie Vedder og band lod musikken tale, og de nød det tydeligvis. Flere gange samledes Vedder, Mike McCready, Jeff Ament og Stone Gossard i en tæt cirkel midt på scenen, og jammede som om de slog sig løs i et øvelokale. Ligesom man kan høre det på det seneste album, så er det også tydeligt live, at Pearl Jam er et godt sammenspillet band, der virkelig elsker at spille sammen.
Publikum, der i øvrigt rummede en del danskere, havde også sin del af æren. Både op til koncerten og i mindre pauser under koncerten, startede bølger og sange spontant. Der var dømt fællessang til numre som ”Elderly Woman Behind The Counter In A Small Town”, “Daughter”, “Alive” og da publikum under en stjerneklar himmel sang og nynnede a cappella til “Black”, matte hele bandet overgive sig og klappe af deres fans, og Vedder konstaterede, at han ikke havde oplevet noget lignende på denne tour.
Med 29 numre kom Pearl Jam vidt omkring i repertoiret af 8 studiealbums, b-sider og deres utallige bidrag til soundtracks, tributes og kompilationer, som efterhånden har fået kultstatus, og som vækker mindst lige så stor jubel som deres ”albumhits” til deres koncerter. Denne aften var det Ten, Vs. og det nye selvbetitlede album, der var kraftigst repræsenteret. Det blev ikke til et eneste nummer fra Vitalogy, og undertegnede savnede ”Betterman” meget.
Skovturen i Berlin med Pearl Jam blev efter to sæt ekstranumre lukket og slukket med ”Yellow Ledbetter”. Tilbage stod man og følte sig overvældet af en enorm og koncentreret dosis af rock fra Pearl Jam. Som dansker må man bede til at tragedien i Roskilde for 6 år siden ikke har skræmt Pearl Jam helt væk, så vi snart kan opleve en sådan koncert på de hjemlige kanter også.
Setliste:
Go
Save Me
Animal
Do The Evolution
Rearviewmirror
Elderly Woman Behind The Counter in a Small Town
Severed Hand
World Wide Suicide
Marker in the Sand
Even Flow
Present Tense
Big Wave
Grievance
Daughter
Green Disease
Black
Porch
Ekstra 1:
Given to Fly
Come Back
I Believe In Miracles
Crazy Mary
Alive
Ekstra 2:
Last Kiss
Footsteps
Lukin
Comatose
Why Go
Baba O’Riley
Yellow Ledbetter