Musik til fest, men ikke til hverdag
Det tidligere Sodastar er klar med debutalbummet, der har fået titel efter bandets nye navn Alphabeat. Og det er en spøjs størrelse for en anmelder, for på en gang er der absolut intet nyt under solen i forhold til, hvad der har fyldt musik-listerne i de seneste 20 år – man alligevel har Alphabeat noget personlig originalitet, der gør deres disco-pop/rock til at holde ud.
Radiohits som ”10.000 Night of Thunder” og ikke mindst ”Fascination” er albummets klart stærkeste numre, men Alphabeat skal nok kaste flere hits af sig. Det jyske band ved nemlig, hvordan man skriver stærkt iørefaldende sange, men formår ikke at variere produktionen og melodierne nok til, at man for alvor lader sig rive med.
Der bliver forsøgt med 80’er-synth-pop uden at det rigtig lykkes. Der bliver forsøgt med lidt langsommere pop-numre, uden at det rigtig lykkes. Men når der er fart over feltet og fest i gaden, så slår Alphabeat til.
Teksterne er ikke værd at tale om – det er de sædvanlige pladder-pop tekster, vi er lidt for vant til fra danske bands, men det betyder jo ikke alverden, når man helst skal være i det gode festhumør, inden man smider Alphabeat i afspilleren.
Det er egentlig lidt som en karton billig rødvin. Drikker man den ved den rette temperatur i det rigtige glas og under de rigtige forhold, hvor vinen får al den opmærksomhed, den bør, så bliver man slemt skuffet. På en varm sommeraften ved grillen er det imidlertid umuligt at sørge for de rette betingelser til en god flaske rødvin, så her gør papvinene sig såmænd helt udmærket – forholdene taget i betragtning.
Alphabeat er i stand til at skrive stærke sange, og bandet har både karisma og personlighed. Men der mangler en del tekstmæssigt og i variationen, før bandet for alvor imponerer.
