Pinlig optræden af Zach Condon og co.
Af og til tager et bredere publikum en anderledes udfordrende musiker til sig. I 2004 var det Devendra Banhart, der med Rejoicing In The Hands pludselig satte freak-folken på landkortet, og i 2005 var det Antony & The Johnsons der med I Am A Bird Now overraskede alt og alle med en vokal så patosfyldt, at man skal langt tilbage i musikhistorien for at finde noget lignende. I 2006 var det så balkan-musikken der med Beiruts debutalbum Gulag Orkestar kom ind fra højre til stor jubel fra både anmeldere og musikelskere. Jubelen var fuldt fortjent og den dengang 21-årige amerikaner Zach Condon, der står bag Beirut, har med dette års The Flying Club Cup bevist at den pludselige succes ikke var nogen tilfældighed.
Derfor var det også et forventningsfyldt publikum, der var mødt op til den for længst udsolgte koncert med den unge komet, der allerede på dette års Roskilde Festival havde bevist, at han også live har en stærk og intens stemme. Bare ikke denne aften! Koncerten lagde ud med en enlig harmonika, hvorefter Zach Condon trådte frem til mikrofonen for at lade sin røst indtage Vegas store sal… Salen blev dog aldrig rigtig indtaget og allerede efter de første toner, der kom ud af munden på den karismatiske sanger, kunne man høre, at noget var galt. Enten havde han ikke varmet stemmen ordentligt op, eller også var han syg. Efter at Zach Condon under aftenens tredje nummer begyndte at nippe til en kop te, vidste man godt hvad klokken var slået.
Zach Condon var syg, og han virkede uoplagt. Det hjalp ikke meget, at resten af bandet heller ikke virkede ret tændte – koncerten skulle bare overstås med skindet på næsen. Det blev den da næsten også, men for 220 kroner forventer man lidt mere end en fuld sømand, der ikke synger ret godt og et band, der er stillestående og ude af takt. At et af Beiruts bedste numre, ”Postcards From Italy”, oven i købet blev ødelagt af, at fire fans blev inviteret op for at synge en sang de tydeligvis ikke kunne teksten til gjorde kun det hele meget værre.
Og sådan kom en koncertanmeldelse til ikke at handle om musikken, men om bandets (s)tilstand…
Hvornår man bør aflyse en koncert på grund af sygdom er svært at svare på, men aftenens koncert balancerede i hvert fald et sted på grænsen af, hvad man kan byde et betalende publikum.
