Fængslende dokumentar om Joy Division
En exceptionel fængende historie ligger bag Joy Division, og alle med interesse i deres musikunivers vil sluge filmen råt. Vinderen af Sound & Vision prisen på CPH:DOX brillerer ved at have alle tænkelige relevante kilder omkring Joy Division med, sammen med en overflod af spændende uset arkivmateriale. En perfekt balance mellem interviews og brugen af de mange forskellige medieformater præger filmen igennem.
Nu kan filmen være nok så vellavet, men uden bandets unikke historie og musik havde Joy Division ikke nået de højder som disse byggesten skaber for instruktøren Grant Gee. Alle tre tidligere medlemmer (som i dag udgør New Order) medvirker i dybdegående interviews, hvor man både får indblik i de oplagte mørke sider af Joy Division, men bestemt også i de lettere humoristiske sider, som alle ligger stor vægt på. Gennem filmen opdager man hvor ligefremme og ubekymrede de unge bandmedlemmer af Joy Division var meget af tiden. Undtagen en: Ian Curtis. Hvor de tre nulevende musikere mest gik op i at fyrre den af på instrumenterne, kæmpede Curtis med tiltagende indre dæmoner og et fejlslagent parforhold. Samtidig var han dybt forankret i kunstens og litteraturens verden. Curtis stod for bandets velkendte mørke tekster på Unknown Pleasures, som senere på andet album Closer skiftede til kulsorte. Mørket omsluttede til sidst forsangeren som en bivirkning på den kraftige fejlslagne medicin mod hans epileptiske anfald. Denne udvikling beskrives gribende.
Grant Gee har tidligere lavet film om Radiohead og Gorillaz. Med Joy Division har opgaven været af en noget anden karakter, med indsamlingen af filmstumper, stillbilleder og lydoptagelser fra enhver mulig skuffe rundt om i Europa. Struktureringen og bearbejdningen af disse materialer er imponerende, og man føler virkelig at projektet her er gennemarbejdet til sidste detalje.
Filmen giver et godt billede af de sene 70’ere i Manchester, med storindustriens indryk i den engelske by og alt hvad fulgte efter. Guitarist Bernard Sumner fortæller at han først så et træ da han var 9 år gammel. Ud af de nedtrykte omgivelser kom Joy Division, og deres betydning for lydbilledet i nutidens rock er enorm. Især i disse år synes Joy Divisions musik at fange rigtig mange mennesker og inspirere mange bands. Derfor er filmen selvfølgelig et must at se for alle Joy Divison fans, men også for alle med generel interesse for rockhistorien, og gode historier.
