At The Gates skød søndagen i sænk
Det er meget svært at sætte sig op til en metalkoncert tidligt på dagen under Roskilde Festival, men da programlægningen ofte netop placerer metalbands tidligt, kan det desværre være en nødvendighed, at kravle tidligt ud af fjerene. Men når der er tale om et legendarisk band, har man ekstra god grund til at stå tidligt op en søndag.
Svenske At The Gates har om noget andet band haft en indflydelse på skabelsen af den melodiske death metal (den såkaldte melodød) i starten af 90’erne. Men netop som bandet havde skabt milestenen inden for genren, Slaughter Of The Soul (1995), valgte bandet at trække stikket ud og gå i opløsning.
12 år senere har bandet valgt at tage den afskedstour de aldrig fik afholdt, og derfor var det med en hvis nervøsitet, at undertegnede tog opstilling foran Arena-scenen søndag kl. 14. Kunne At the Gates efter så lang tid finde gnisten frem igen, eller ville det blive en stor skuffelse?
Men det blev bestemt langt fra en skuffelse at overvære At The Gates’ genkomst. Fra første strofe af titelnummeret ”Slaughter of the Soul” til slut leverede bandet i den grad varen. Forsanger Thomas Lindberg var helt i sit es, og han var meget overbevisende i sin kontakt til sit publikum. Resten af bandet gjorde ikke det store væsen af sig – der blev dog headbanget – men som en anden metalmaskine sprøjtede de det ene tunge og melodiske riff efter det andet ud.
Selvom det var rimeligt tidligt på dagen formåede publikum i de to forreste pits at få stablet et seriøst moshpit på benene, og selvom vagter flere gange prøvede at tysse folk ned, lykkedes det ikke.
Setlisten fokuserede naturligt nok på Slaughter Of The Soul med numre som ”Cold”, ”Suicide Nation”, ”Under The Serpent Sun” og ”Nausea”. Der var dog også blevet plads til et par ældre numre som ”Termianl Spirit Disease” og ”The Swarm” fra Terminal Spirit Disease (1994), ”Raped By The Light Of Christ” og ”The Buning Darkness” fra Whith Fear I Kiss The Burning Darkness (1993) samt ”Windows” fra debutpladen The Red In The Sky Is Ours (1992).
Efter en kort pause kom bandet ind på scenen igen og sluttede koncerten af med ”Blinded By Fear”, der muligvis er det stærkeste nummer At The Gates nogensinde har leveret. En perfekt afslutning på en stort set perfekt koncert.
At The Gates kom tilbage efter 12 år og smadrede totalt al tvivl omkring bandets reunion. Mens et band som Judas Priest dagen før havde vist at man skal stoppe mens legen er god, fik At The Gates bevist, at deres sange stadig holder 100%. Den eneste grund til at denne koncert ikke får topkarakter, er fordi jeg tror oplevelsen ville have været endnu større på et spillested en sen aften.
På den ene side var det en smule vemodigt at det var sidste gang man kunne opleve dette legendariske band live, men hey… på den anden side var det også ekstra storslået at sidste gang blev så fantastisk som den gjorde.
