
Uden Spector og magiske øjeblikke.
De meget omtalte skotske giraffer stillede op, men nogen magisk oplevelse var det ikke. Dertil var lyden og energiniveauet for lavt, og der manglede noget af den livgivende støj, der gør Glasvegas’ debutalbum til en så befriede oplevelse.
Når man kommer ridende til København oven på hypens eksprestog udråbt som rockens frelsere, kan man stort set kun skuffe. Det gjorde Glasvegas også i den P3-transmitterede koncert fra Lille Vega mandag aften.
Lydbilledet var mudret og lydniveauet alt for lavt. Selvom introen og det første nummer “Flowers & Football Tops” havde potentiale til at ramme de store følelser, blev det aldrig rigtig forløst. Der manglede støj og den ‘wall of sound’, der gør debutalbummet til en så forløsende oplevelse.
Måske var Lille Vega simpelthen bare for lille til et band, der er vokset til større græsmarker. Det nåede i hvert fald aldrig at blive rigtig medrivende, selvom salen tydeligvis var klar til stormfulde skotske højder.
Det blev til et sæt, der passede lige til en kort time efter P3 Nyhederne og uden afstikkere til det kommende julealbum eller “Be My Baby”. Kort og præcist, men uden at vælte nogen eller vinde nyt land.
Men mindre kan nu også gøre det. For nok var det ikke magisk og fantastisk. Men i centrum stod stadig disse formidable sange, hvor Phil Spector møder skotsk socialrealisme. Koncerten blev lukket med “Daddy’s Gone”, og dens billeder hænger stadig fast – selv på en middelgod aften.
De store oplevelser ligger på debutalbummet. Og det er derfra de store forventninger kommer. Det kommende julealbum og den klassisk svære to’er vil afgøre om Glasvegas kan indfri forventningerne.
I øvrigt var opvarmningsbandet Giana Factory ganske lovende. Det var deres første koncert overhovedet, og dem følger vi gerne videre.