Thulebasen: Gate 5

Thulebasen: Gate 5

Alene bandnavnet er nok til at elske dem. Og Thulebasen har med albummet Gate 5 taget et markant skridt fremad på den danske scene i en fri og hypnotisk form, hvor sangene spilles frem og kulminerer i den 18 minutter lange og ekstravagante “Felaia”. Ind imellem går der for meget øvelokale i den. Men når Thulebasen er bedst, er speederen i bund og readymades spyer ud fra basen.

Iceage: New Brigade

Iceage: New Brigade

Iceage åbner året med en af de mest overbevisende danske debuter i mands minde. Måske holder forhåndsbegejstringen ikke hele vejen. Men at lytte til New Brigade er noget af det mest håbefulde, man kan give sig til i denne mørke tid.

Arcade Fire: Suburbs

Arcade Fire: Suburbs

Det er lyden af bilerne, der vender tilbage fra Thunder Road. Arcade Fire har begået endnu et mesterværk med konceptalbummet Suburbs. Det handler om livet i forstæderne. Og det handler om at blive ved med at udfordre sig selv. Arcade Fire sætter en tyk streg under, at de lige nu bærer på rockens fakkel.

Nr. 2 – Radiohead: OK Computer

Nr. 2 – Radiohead: OK Computer

I de tretten år siden OK Computer er albummet blevet skamredet af både inden- og udenlandske bands, der ikke er i nærheden af det niveau Radiohead altid har befundet sig på. OK Computer vil for altid stå som et af 90’ernes store højdepunkter og et af rockens helt store albums.

Nr. 17 – U2: Achtung Baby

Nr. 17 – U2: Achtung Baby

Mens mure faldt og verden forandrede sig for altid, befandt U2 sig på et kunstnerisk nulpunkt og tæt på opløsning i bandet. Men efter et magisk øjeblik i Hansa studierne vendte U2 tilbage med Achtung Baby. Et grandiost kunsternerisk statement til en postmoderne verden i evig forandring.

Thee Attacks: That’s Mister Attack To You

Thee Attacks: That’s Mister Attack To You

Thee Attacks sætter et stilsikkert modangreb ind på et album sprængfyldt med energi, charme og attitude. Der mangler måske en ”My Generation”, men aalborgenserne sætter en aggressiv streg under, at de lige nu er et af de mest interessante bands herhjemme.

Black Francis: Nonstoperotik

Black Francis: Nonstoperotik

Med Nonstoperotik rammer den legendariske Pixies-forsanger en smuk og tidløs tone i en ligefrem produktion, der giver plads til hans unikke melodifornemmelse. Det går stærkt og er ligefrem bevægende i sine bedste stunder.

The Good the Bad: From 018 To 033

The Good the Bad: From 018 To 033

Danske The Good the Bad er et kreativt energibundt, der stikker i alverdens retninger på albummet From 018 To 033. Numrene er netop bare numre, men bag tallene er der vitale vitaminer. Men måske er det gået lidt for stærkt med at komme fremad i rækken, for det er ikke alle numre, der er lige interessante på samlingen.

Stereophonics: Keep Calm and Carry On

Stereophonics: Keep Calm and Carry On

Det tjener på alle måder Stereophonics til ære, at de ikke slår stort konceptualiseret prog-rock brød op. Til gengæld kan man så forvente nogle fængende sange. Når de så udebliver, sidder man tilbage med en skuffelse. Sådan er Keep Calm and Carry On.

Nr. 3 – Arcade Fire: Funeral

Nr. 3 – Arcade Fire: Funeral

Da ironien forsvandt, blev der plads til noget til en lille smule original inderlighed. En svær disciplin, som canadiske Arcade Fire mestrede som få på debuten Funeral fra 2004. Et album der beviste, at der stadig er plads til rockmusik i det store format.

Michael Falch: Fodspor i havet

Michael Falch: Fodspor i havet

Michael Falch har fundet et stærkt udtryk i en enkel produktion på det nye album Fodspor I Havet. Gribende bliver det imidlertid ikke helt, men Falch er rette isede vej i en enkel og direkte produktion, der får hans sange og vokal til at fremstå bedre end nogensinde.

Nr. 30 – Radiohead: Kid A

Nr. 30 – Radiohead: Kid A

Hvor går man hen, når man har lavet et af rockmusikkens definitive albums? Radiohead gav et urovækkende svar med Kid A i efteråret 2000. Et elektronisk præludium til et årti uden den menneskelige essens, der stadig er Radioheads egentlige bedrift.

Kent: Röd

Kent: Röd

Svenske Kent mestrer et nordisk indie-udtryk som få. Deres nye album Röd fuldender den elektroniske linje og fremstår med mere konsekvens og trods end længe set. Röd er et velgørende album om tro og håb på trods af alt.