Langstrakt ektro-pop.
Den Göteborg-baserede Tomas Halberstad debuterer med albummet The Anger, der er en temmelig kedsommelig affÊre. Man nÄr aldrig rigtig at finde ud af, om Halberstad helst vil vÊre indie-musiker, elektro-musiker eller popsanger. Hans sange er ganske melodiske, men melodierne er sÄ relativt simple, at de ikke giver megen substans til at bÊre den elektronificerede produktion.
Sangskrivningen er ofte pĂ„ niveau med âDet snurrar i min skallaâ, og der skal altsĂ„ mere til, hvis man vil udfolde sig den mere tĂŠnksomme indie-retning, som det tyder pĂ„, at Tomas Halberstad gerne vil. Til tider er de elektriske flader af guitarer og tung elektronik pĂ„ nippet til at blive interessant, men det smager ikke rigtig af noget, nĂ„r melodierne ikke har mere i sig, end det er tilfĂŠldet.
Vokalen er indesluttet og genert, og det er som sÄdan ikke problematisk. Men igen skal der vÊre mere substans i sangene, hvis man skal blive draget af helheden, nÄr stemmepragten ikke har muskler nok til at lÊgge arm med de omgivelser, den er sat i.
Singlen âTravel as I Waitâ har fĂ„et en vis succes â blandt andet baseret pĂ„ et lille skub efter en reklamemedvirken. âMuch Better Off Without Itâ er ogsĂ„ lidt bedre end tilforladelig. Ellers er det relativt anonymt og langstrakt, det som Tomas Halberstad stĂ„r for.
Indietronica, kunne man vel kalde det, men der mangler kant, skarpe sange, styrke i vokalen og et mere fast musikalsk stÄsted, fÞr pop-fornemmelsen, som Tomas Halberstad indiskutabelt er i besiddelse af, kommer i sit rette element.
