Lovende men mangelfuldt folk-projekt.
Rasmus Steffensen er hovedpersonen i folk-projektet So Like Dorian, der tager favntag med en vanskelig genre på denne debut-ep. Musikalsk set lykkes det fremragende for Steffensen og hans medspillemænd Troels Nygaard og Ronni Leszczynski at bevise, at der er et kæmpemæssigt potentiale i dette projekt, men der findes så åbenlyse mangler, at de store roser må vente til fremtiden.
Genren er folk i flere retninger – men primært i americana-stilen. Dog er der tilsat galskab fra øst, melankoli fra vest og en større flok velklingende strengeinstrumenter. Steffensens vokal er tilforladelig, når det gælder de sørgmodige og afdæmpede numre som ”Secret Smile”. Her er den musikalske del af herligheden fint følsom, men mangler måske et lille spjæt i ny og næ.
På ep’ens klart mest fantastiske, gennemarbejdede og potente nummer ”Nothing But Cannibals Here” leveres alle de spjæt, man kan ønske sig. Stemningsmæssigt er opbygningen fremragende, musikalsk sidder det hele i øjet med en fin løs skævhed, der gør nummeret spillevende. Desværre er Rasmus Steffensens vokal på dette nummer ikke godkendt. Pænt sagt rammer han tonerne en snas for skævt til, at det holder vand, og det er absolut ærgerligt. Jeg håber, at So Like Dorian holder fast i dette nummer til en eventuel fuldlængdeplade. For med vokalen på plads vil det være stort.
Ep’en er skrabet produceret, og det giver en intimitet og hygsommelighed, der er god for genren. Der er masser af potentiale, men vokalen trækker altså ned i en sådan grad, at vi er på kanten til en overvejende negativ tone. Det er synd – for der er så meget potentiale, og jeg tror på, at Rasmus Steffensen kan udvikle sin vokal til at være stærk nok til selv at bære numrene igennem.
I så fald vil en debutplade i fuldlængdeudgave være ualmindeligt interessant – ikke bare indenfor de danske grænser, men også i et større perspektiv.
