Fuldkedelig bulder og brag fra vingeskudt gigant.
Den brasilianske sværvægter Sepulturas historie har de sidste 10-12 år været præget af ustabilitet og udskiftning på væsentlige poster i besætningen. De tidligere så markante profiler, Brødrene Mac og igor Cavalera er ikke længere med til at præge det band de selv grundlagde. Tilbage er Andreas Kisser på guitar (siden 1987), bassisten Paulo Jr. (eneste oprindelige medlem), den nord-amerikanske sanger Derrick Green og helt nye trommelager Jean Dolabella.
Der er ingen grund til at lægge skjul på, at Cavaleras exit fra gruppen fik flere fans til at gå samme vej. Sepultura er ikke længere hvad det har været, men de aktive medlemmer udgiver stadig plader og er dermed med til at holde navnet i live.
2009 udgaven af Sepultura er nu klar med første udspil siden koncept albummet Dante XXI fra 2006. Pladen er døbt A-Lex og titlen referer både til det russiske udtryk for ’ingen love og regler’, men også til hovedpersonen Alex i Anthony Burgess’ kultroman A Clockwork Orange, som denne plade løst er bygget op om. Metalbands elsker konceptplader med indviklede story-lines og underlige tekster, og Sepulturas fortolkning af A.C.O. er ingen undtagelse. Tekstmæssigt er det svært at finde en umiddelbar rød tråd og musikken drukner sagte men sikkert i mudrede guitarer og ufokuseret trommespil og Derrick Greens brølevokal.
Der er antagelser af variation på fx “Filthy Rot”, hvor der iblandes brasilianske tribal-rytmer og sang som taget ud af Amazonas jungle, men det fungerer langt fra lige så godt som det gjorde på milepælen Roots fra 1996.
Musikken på A-Lex er resultatet af en tre måneder lang jamsession i studiet, og det faktum bliver meget tydeligt ved gennemlytningen. Numrene virker halvfærdige og tomgangen melder sig allerede på andet nummer.
Det er en langstrakt og kedelig plade som Sepultura har begået denne gang, og de trofaste fans vil uden tvivl fortsat pege på de Cavalera-påvirkede albums fra karrierens første ti år som de bedste.
