Skramlet medrivende indie-rock
Lad os antage at Modest Mouse sneg sig tilbage til de psykedeliske 60’ere og indspillede en ny plade i en lille fix og dengang tidstypisk garage. Så ville vi sikkert nærme os den lyd, som Seattle-gruppen med det mærkværdige navn Mt. St. Helens Vietnam Band fremfører på dette album.
Det roder og skurrer i ørerne, men hele tiden er der et nyt ultra-melodisk krumspring klar i enten en guitar-figur, vokalen eller de til tider enorme kor-arrangementer. Eller også venter et brat stop i musikken, hvorefter der skiftes taktart eller tempo fra hæsblæsende rock til rolig og finurlig vals.
”Masquerade” er min klare favorit, og denne er for så vidt en stærk eksponent for albummet som helhed, fordi den indeholder alle ovennævnte særpræg. ”A Year Or Two” starter som en helt ind-til-benet afdæmpet sang, der dog ender i et stærkt indie-drive med forvirret vokal og desperate stemninger tilsat letløbende uh-uh-falset kor.
”Albatross, Albatross, Albatross” og ”Dull Reason” er også to af mine favoritter, der på samme vis formår at byde på mange taktarter, tempi og stemninger undervejs. Forsanger Matthew Dammer er på én gang drenget og uskyldig i sin vokal – men også paranoid, vred og hidsig. I det hele taget er Mt. St. Helens Vietnam Band ganske mange anbefalelser værd til lytteren, der glæder sig over idérig, energisk og medrivende rockmusik i den upolerede ende.
Men forvent ikke et band, der tager dig ved hånden og følger dig nænsomt gennem de 11 numre. Snarere et band, der giver dig en ordentlig krammer efter fulgt af en gigantisk rystetur, inden de rammer plet med en lussing på venstre kind for at slutte af med en kilde-tur, der fuldstændig tager luften ud af dig.
