Grandaddy er tilbage i skikkelse af Jason Lytle
Efter at have været frontmand i det nu opløste Grandaddy i ti år, er tiden blevet moden til Jason Lytles første soloalbum. I tre år har han arbejdet på albummet, der ligger så tæt op af Grandaddy, at det ligeså godt kunne have været et nyt Grandaddy-album. Ifølge Lytle selv, så har arbejdet som solo heller ikke ligget langt fra den måde det foregik på i Grandaddy, hvor han også selv skrev sangene, stod for arrangementerne og arbejdede med at få delene til at hænge sammen. Det eneste han efter eget udsagn ikke stod for var trommerne, hvilket var af den simple årsag, at Grandaddys trommeslager var bedre end ham selv.
At sidde med Yours Truly, The Commuter er altså som at sidde med et nyt Grandaddy album. Jason Lytles luftige vokal, lo-fi-elementerne, de elektroniske indslag – det hele er som i tiden med Grandaddy, der efter sigende lod sig opløse på grund af dårlig økonomi. Nu har han kun sig selv at dele indtægterne med.
Sangene er dog blevet en del lyser siden Grandaddys deprimerende svanesang Just Like The Fambly Cat (2005), der udkom et halvt år efter at bandet havde annonceret sin egen død. Jason Lytle er siden kommet ud af et omfattende misbrug, han er flyttet fra sin hjemby i Californien til bjergene i Montana, Arizona, og som han hudløst ærligt synger på titelsangen så er han først nu ved at finde sig selv igen:
Last thing I heard I was left for dead
Well I could give two shits about what they said
I may be limping, but I’m coming home
Nummeret er sammen med “Ghost of My Old Dog”, ”Brand New Start” og “Rollin’ Home Alone” blandt albummets bedste numre. Disse hører til blandt de mere tempofyldte numre, på et ellers meget stille album, hvor rytmen flere gange nærmest står stille.
Grandaddys opløsning skuffede mangt en indiefan. Med Jason Lytles første soloalbum kan de godt begynde at smile igen. For forhåbentligt er Yours Truly, The Commuter kun starten, og når Lytle engang har fundet sig selv er der noget stort i vente. Måske.
