Svært gekendelig Indigo Sun
Husker man Indigo Sun fra tidligere, så er det svært at forlige sig med, at det er samme band, som nu udgiver Closer to the Fire. Den tidligere indie-stil er skiftet ud med en fest-agtig blanding af dub, reggae og lounge-pop. Og frontmand Tobias Weltzer styrer sit band pænt igennem stilskiftet, omend det bliver på nippet til kedsommelighed ind imellem.
Jeg har lidt svært ved at finde ud af, om der skal danses, festes, råbes højt eller chilles ud til musikken. Og det er fint nok, at Indigo Sun på den måde lader lytteren selv finde sin anvendelse af musikken, men et album, der egner sig til mange forskellige stemningsmæssige sammenhænge kan også have den svaghed, at det aldrig rigtig egner sig til noget, og sådan er min fornemmelse af Indigo Sun.
De inciterende reggae-rytmer bliver i perioder for monoton, og selvom intentioner og flow er fornemt flere steder, så kører de ellers fine numre med stedvis lækre blæsersektioner, i samme rille lidt for længe. Og det kendetegner store dele af albummet, at de gode idéer bliver genanvendt og brugt så meget, at de mister deres intensitet og styrke.
Og mængden af materiale, der ikke blot tæller det egentlige album, men også et ekstra-album med titlen Closer to the Dub, hvor lounge-stemningen er mere udpræget, er så voldsom, at det synes mærkværdigt at man skal kede sig på to discs – i stedet for at nøjes med at samle højdepunkterne på en enkelt.
Tango-udgaven af ”You Don’t Fool Me” er udmærket, men igen har jeg fornemmelsen af, at Indigo Sun nøjes med at være lige-ved-og-næsten, når de nærmer sig noget helstøbt. Lidt for store dele af albummet er baseret på for megen brug af for få rigtig gode idéer, mens der er tomgang på andre dele af albummet.
Derfor bliver Indigo Suns stilskifte aldrig den helt store succes. Der er tegninger til, at det kan blive det, men det kræver større begrænsning. På samme måde som et sandt gourmet-måltid ikke behøver omfatte flere kilo velsmagende kød og tilbehør. Er det veltilberedt, så er både duft, udseende og smag med til at mætte. Indigo Sun har råvarerne til en finere menu, men de overdriver mængden, og det går ud over tilberedningen, der ikke er helt afstemt i alle ender og kanter.
