Velskrevne sange i spinkel produktion
Den danske sangskriver Lars Harboe er ikke noget ubeskrevet blad på den danske musikscene. Men som albumkunstner er han debutant, når han under bandnavnet Roof On Fire udsender et album med velskrevne sange. Produktionen og vokalen er dog lidt for spinkel til, at der for alvor bliver bund i de ellers udtryksfulde sange.
Inspirationen er lidt vanskelig at blive klog på. Der er noget amerikansk over arrangementerne og ærkebritisk over de melodiske sing-along sange. Stemningerne varierer fra glæde og positivisme på ”We Love Sunshine” til lidt mere udtryk og muskler på ”Perfect”.
Teknisk set er albummet glimrende. Dygtige musikere og en pæn vokal, der dog er lidt tynd hist og her. Et nummer som ”Picking Strawberries With Mom” er fint og rart, men vokalen er ikke vellykket.
Men der mangler noget kant og vildskab på de sange, hvor udtrykket indbyder til det. ”Perfect” har lidt af det, men jeg ville gerne have flere muskler. Mere vrede. Og på de pæne sange har Lars Harboe lidt svært ved at trække lytteren helt tæt til sig. Det bliver mere en fortælling, end det bliver en deling af følsomme emner.
Og det er generelt sådan, Lars Harboe fremstår. Som en historiefortæller med stærke melodier – fremfor en singer/songwriter, der også formår at levere stærke melodier. Fremførelsen fornemmes til tider at være lidt for håndværksmæssig, og det er ærgerligt, fordi der tydeligvis er et stærkt personligt præg i både sange og tekster. Det lykkes bare ikke godt nok at få det frem, og derfor bliver det lidt for uvedkommende i længden, selvom melodierne brænder sig fast.
