Fremragende vitaminindsprøjtning fra unge århusianere
Den danske electronicaduo Electrojuice har med deres minialbum Solrock, udsendt et fremragende udspil. At Mads Kolding og Jakob Littauer er unge vårharer med en beskeden alder på henholdsvis 16 og 17 år, står bestemt ikke til troende, når man lytter til deres intelligente og kompetente output. Allerede for to år siden remixede de Late Of The Pier´s “Broken” og har endvidere remixet så gode danske navne som Lulu Rouge og Veto. Som om det ikke var nok, har de spillet diverse mindre festivaler og supporteret Prodigy og Kraftwerk i mellemtiden, så skoledrengene har betrådt hellig grund, allerede inden de forlader den danske folkeskole. Dét må da give megalomaniske tanker og en følelse af en urørlig position på electroscenen, men det lader ikke til at være tilfældet, for læser man interviews, møder man et par drenge med begge ben solidt plantet på jorden.
Titlen Solrock refererer til drengenes overbevisning om, at Solrock ganske enkelt er den sejeste Pokemon, og siger jo noget om, at Electrojuice ikke tager sig selv synderligt alvorligt eller på nogen måde fremstår højpandede. Som det er sædvane på mangt et electronica udspil, er også Solrock besøgt af diverse gæster. Asbjørn Auring Grimm fra nu sørgeligt opløste Decorate Decorate, rapperen Negash Ali og allestedsnærværende Troels Abrahamsen fra Veto, leverer vokaler til det ellers overvejende instrumentale univers Electrojuice gør sig i. Grimm er man næsten ikke istand til at høre på nummeret ”Chopper”, mens Ali og Abrahamsen er markante bidragsydere på henholdsvis ”Perfect” og ”Cyoh”.
Vokalnumrerne er gode, men det er dog i de rene instrumentale og stærkt vanedannende, hypnotiske elektrosuiter Electrojuice gør sig bedst.
”Lunatone” åbner Solrock med et frisk nummer fuld af uptempo bas og eskalerende håndklaps. Det er fuld af spilop rytmer og er så smittende dansabelt, at man har svært ved at sidde stille. Det har en opkvikkende, nærmest endorfin opstemmende effekt og man bliver simpelthen i fantastisk humør af denne lille electroperle.
”Cyoh” følger med Abrahamsens repeterende vokal, mens musikken kører midtempo, med dyb og effektiv mellemgulvsbas. ”Cyoh” løfter sig som det skrider fremad, men bliver aldrig helt samme rush, som ”Lunatone”. På ”PanPan”, er xylofonerne i spil, drevet hen over et lineært bascentreret drive og det kunne med sine minimale, men signifikante progressionsforskydninger, godt være inkluderet på Tortoise´s 90´er milepæl TNT.
”Wakan” kunne være technoens svar på Lille Peter Edderkop, i den forstand, at billedet af en lille korsedderkop, driblende op af muren, konstant mødt af den regn som skylder den ned, er dét som møder mine sanser, når jeg lytter til nummeret. Edderkoppens Sisyfosarbejde er dog omvendt proportionel med ”Wakan”´s styrke, for det er fnuglet og befriende luftigt at lytte til.
”Chopper” med sin hypnotiske trance, er i mine øjne Solrock´s bedste nummer og lyder som en spacet og moderne pendant til Kraftwerks klassiker Autobahn, men hvor germanerne dengang i 70´erne, drog afsted i deres Volkswagen 1303, kører Electrojuice i stedet på brint where there are no roads, som Chris Lloyd så levende beskrev det i filmen Back To The Future.
”Perfect” er beskidt og krasbørstig electrohiphop helt i stil med Dälek, som leger med støj og rytme. Ali rapper med sammenbidt flow, mens synthbassen leveres i dybe hug og en sugende lyd, som et vakuum der lukker sig om øregangen. ”Solrock” kunne være Underworld på kollisionskurs med Aphex Twin, i et trippet og finurligt nummer, som vil gøre sig fint både på ravegulvet og i mere hjemlig lyttesammenhæng.
Duoen bygger op og piller ned, knitrer og banker, arbejder med små skred og forskydninger på fornem vis og vi kommer rundt om det dubsteppede, det ambiente og klassisk oldschool techno på Solrock.
Electrojuice er et yderst velvalgt navn, for det er noget af en elektronisk vitaminindsprøjtning man indtager, når man drikker af grønskollingernes vitale kilde. Electojuice`s minialbum Solrock er blandt det bedste danske electronica i øjeblikket, og de roser som duoen høster, både herhjemme og i udlandet er fuldt fortjente.
Glæder mig allerede til næste udspil fra Århuskanten.
