The Black Crowes: Before The Frost…Until The Freeze

Black Crowes er tilbage i storform efter sidste års rigtigt gode Warpaint og man fornemmer et magtfuldt og livsnødvendigt behov fra bandets side, for at levere en skive med masser af nerve, sjæl og sved. Udspillet dufter i hvert fald af ægte spilleglæde og motivation og er blandt bandets bedste.

cover-theblackcrowes-beforethefrostuntilthefreeze-2009-300x300

Kærkomment comeback fra hoftevridende bluesrockere

The Black Crowes har, som sædvanligt var jeg ved at sige, udgivet et gedigent og velspillet album med Before The Frost… Until The Freeze. Before The Frost er den fysiske cd med 11 numre og Until The Freeze er en ekstra download med 9 numre, hvoraf det ene er et cover af Stephen Stills’ ”So Many Times”.

Before The Frost… Until The Freeze udkommer i øvrigt op til 20 års jubilæumsdagen for Black Crowes debutalbum Shake Your Moneymaker, som ligger lige om hjørnet og er bandets 12. udgivelse, så de er ved at være nogle erfarne ol’ timers.

Det bluesrockede udtryk er fortsat evident, men det lyder nu mere hen imod The Band’s laidback og røgfyldte feel, end tidligere tiders mere frontale Stones og The Faces tilgange. Særligt ”What Is Home” er som snydt ud af næsen på The Band.

Black Crowes er tilbage i storform efter sidste års rigtigt gode Warpaint og man fornemmer et magtfuldt og livsnødvendigt behov fra bandets side, for at levere en skive med masser af nerve, sjæl og sved. Udspillet dufter i hvert fald af ægte spilleglæde og motivation og er blandt bandets bedste, uden at komme helt på højde med The Southern Harmony And Musical Companion, Amorica eller debuten, men langt bedre end By Your Side og den slatne Lions.

Pladen er indspillet et studie i Woodstock over fem nætter, med et lille og intimt publikum inviteret. De klapper og hujer ved numrenes udgang og det skaber en frisk, fed og tilstedeværende feeling, som klæder kragematerialet på forførende vis. Chris Robinson synger fortsat med en dejlig hæs whiskeyrøst og kan fortsat sparke masser af hoftevridende liv og groove ind i et kickass bluesnummer, som ”Been A Long Time (Waiting On Love)”. Det nummer er ubetinget et af pladens bedste og gynger så man bare må op af stolen, gribe den nærmeste flaske bourbon, iføre sig sit western bæltespænde og ned i støvet, indtagende en guitarsolostilling.

Brormand Richard Robinson, kan i den grad levere end solo, så englene synger og er albummet igennem bundsolid, kraftfuld og med en udpræget fornemmelse for sit instrument. Han er simpelthen arketypen på en følsom og inderlig bluesguitarist, som bestemt også både kan sparke røv og hvæse, når sangene kræver det.

Before The Frost veksler mellem de svedigt rockende numre uden svinkeærinder og de hjertegribende ballader, som Black Crowes kan levere med største selvfølgelighed og musikalske overskud. ”I Aint Hiding” er for Black Crowes så uvant, et nærmest diskofilt og ultrafunky nummer, som ville passe fint ind i et Dj set, for festen som ikke udelukkende er tilegnet technofolket. Efter at have tjekket afspilleren for, om det er vitterligt er Black Crowes der kommer ud af højtaleren, er man helt solgt og smilet er ikke til at drive af ansigtet – mere af det drenge!

Ikke alt er dog lige godt på Before The Frost. ”Houston Don’t Dream About Me” giver mig altså en mærkelig bismag af Norgesfærgen på en aften med et fraværende og ligegyldigt barband. ”Make Glad” måtte for min skyld også gerne være placeret i glemmekassen. Til gengæld er ”Appaloosa” en rigtig god ballade, som Black Crowes kan levere, så man inddrages og røres uden at blive overmandet af følelsesoverload eller en kvalm fornemmelse af, at blive manipuleret på kalkuleret vis. Det er ikke helt på højde med deres bedste ballader som ”She Talks To Angels” eller ”Thorn In My Pride”, men mindre kan sagtens gøre det.

Before The Storm afsluttes med ”The Last Place That Loves Lives”, i et spartansk og nøgent setup, som ledsages af en sørgmodig violin og en helt igennem fremragende røst fra Chris Robinson. Det er som at sidde i en hytte langt ude i vildmarken, med grumset kaffe fra bålet og simpelthen med så meget old school feel, at man glemmer tid og sted. Det er landlig og gammeldags Mountain Music og nummeret ville have gjort sig fint på Neil Young´s Harvest.

Denne anmeldelse er alene bygget på Before The Frost, men holder Until The Freeze downloadet samme niveau, er Black Crowes nye udspil et særdeles godt køb, vel at mærke hvis man er til god gedigen bluesrock af den gamle traditionelle skole.

More from Thomas Steen Jensen
13.01.17 – Peter Sommer – Bremen Teater
Peter Sommer og Tiggerne leverede en glimrende koncert, der var både velspillet,...
Read More
0 replies on “The Black Crowes: Before The Frost…Until The Freeze”