Bands med power tilføjet Roskilde-programmet

Foto: Claus Michaelsen
Foto: Claus Michaelsen

For de der ikke synes der har været kant nok i de seneste offentliggørelser fra Roskilde Festivals side, svarer festivalen, at det bare er med at slå koldt vand i blodet. Idag er der nemlig blevet tilføjet tre bands til programmet – tre bands som nok skal sørge for at forstærkerne kommer til at stå på 11.

Norske Serena-Maneesh har senest spillet på Roskilde i 2006, hvor de supportede deres debut, men med en to’er på vej – S-M 2: Abyss In B Minor – er der lagt i ovnen til en ordentlig omgang støjrock.

Islandske Sólstafir lyder som en kombination af postrock, viking-/blackmetal og punk, og bandet er ofte blevet beskrevet som en metallisk udgave af Sigur Rós.

Amerikanske Valient Thorr (billedet) er berygtede og berømte for deres energiske og eksplosive koncerter. Der er dømt sved-garanti, når Valient Himself (jeps, det hedder forsangeren), og hans tro følgesvende vælter rundt på scenen. Valient Thorr har tre forrygende albums på samvittigheden, og kombinationen af punk, metal og rock n’ roll skal nok få gang i Dyrskuepladsen syd for Roskilde her til sommer.

Som om det ikke var nok, så lover festivalen at der på lørdag bliver offentliggjort endnu et metalnavn, når Danish Metal Awards løber af stablen i Amager Bio. Der er altså ingen grund til at tude, hvis man er til rock og rul.

More from Claus Wrang Riis Michaelsen
John Garcia spiller Kuyss numre i København
Amerikanske Kyuss bliver af mange betragtet som den hellige gral inden for...
Read More
0 replies on “Bands med power tilføjet Roskilde-programmet”