00′ernes 30 bedste albums: #19
Vi er i 2008, men lad os starte med at se tilbage. Lad os starte med at være enige om, at vi er på fornavn med Caleb, Nathan, Jared og Matthew fra Kings of Leon. Jeg tillader mig at antage, at de fleste læsere kender til præstesønnerne Followill og deres fætters utrolige og hurtige vej fra teenagedrenge til pladedebut i 2003. At Nathan og Caleb fik en kontrakt i hus med RCA Records var nærmest en sensation. Pladeselskabet krævede et komplet band, og hertil svarede Nathan: ”Vi køber en bas til vores lillebror Jared. Caleb kan lære sig selv at spille guitar. Vores fætter Matthew kan spille guitar, og jeg selv spiller trommer”. På rekordtid var de forvandlet til fire musikere, og kort tid efter i 2003 var debutalbummet Young and Young Manhood i hus. Genren var på debuten beskidt, simpel og ung sydstatsrock, og mens det aldrig blev det store gennembrud i USA, så nåede albummet en tredjeplads på UK’s hitliste. Dette skulle også vise sig at blive mønsteret på de kommende to albums, hvor eksempelvis Australien og Skandinavien dog også faldt for de unge konger. Succesen i hjemlandet lod vente på sig.
Nok om familiære baggrunde, opvækst og fortid, for det skal handle om et pragtalbum, som viser hvilken enorm og imponerende vækst, Kings of Leon har gennemgået. Et album man kun bliver mere imponeret over via den retrospektive vinkel helt tilbage til Tennessee-drengenes barndom. Det er i 2008 at verdensgennembruddet kommer – og det sker med albummet Only by the Night.
Efter Kings of Leon i en årrække øjensynligt havde haft en masse fandenivoldskhed og indestængt musikalsk energi i deres løsslupne stil, er der mere kontrol, rumklang og forfinelse i musikken på dette album. Det lange hår og skæg er blevet trimmet og tøjstilen er lidt smartere, hvilket også kan overføres til musikken. Der er på mange måder langt fra stilen i 2003, hvor brødrenes mor stadig syede deres tøj og klippede deres hår.
Allerede fra første skæring ”Closer” er forandringen tydelig. Lyd og produktion er renere og stærkere, og især på Calebs vokal kan man hurtigt høre forandringer. Han synger med mere nerve og følelse end tidligere, og det er stærkt medvirkende til, at albummet skifter mellem at være dampende, saftigt, sexet og beskidt. Caleb klarer dog ikke skærene på egen hånd, for bag ham står nu et band, der for alvor er klar til at tage det store spring og blive et verdensband af den bedste kaliber. Et band der nu i øvrigt også er blevet hamrende dygtige musikere.
Bassisten Jared får nærmest sveden til at dryppe af flere skæringer på Only by the Night. Fra ikke at kunne spille bas da Kings of Leon blev signet af RCA Records, har den yngste bror rykket sig langt, og bassen er nu mere markant på hele albummet og er med til at give flere numre et stort løft. På numre som ”Manhattan” og de lidt afdæmpede ”Revelry” og ”17” er basgangene både finurlige og medrivende i en sådan grad, at de fleste nok vil droppe luftguitaren til fordel for luftbassen.
Mange fans af Kings of Leons første albums modtog Only by the Night med skepsis og rynker i panden. Hvad der i Followill-drengenes første år gav dem deres egen lille musikalske niche, var nu blevet inficeret af store produktioner og rock der egnede sig bedre til stadions end små klubber. Pludselig var der hits som ”Manhattan” og ”Sex On Fire” , der både passede til radio, fest og stadionrock. Det går så ofte galt, når det er udviklingen, men Kings of Leon er på Only by the Night et godt eksempel på, at det også kan gå over al forventning. Brødrene og fætter Followill går på 2008-albummet på ingen måde på kompromis. De har blot vokset sig store og stærke, og produktion, lyd og alt andet omkring bandet vokser blot med dem – og heldigvis ikke omvendt.
Kings of Leon gav os Only by the Night i 2008, og det blev et stort spring mod nye højder for Kings of Leon. Et spring der beviste, at Tennessee-kvartetten nu var klar til at indtage verden, og albummets succes samt turnéen der fulgte i hælene på udgivelsen beviste at verden også var klar til dem. Albummets store succes prægede også verdens radiostationer, stadions og mange rockelskeres anlæg og hørebøffer i hele 2009. Hurra for det og hurra for Leons konger.
