ditbandmitband: Ren Kliché

Som helhed er der absolut interessante momenter hos ditbandmitband, og når de rammer deres ypperste, så er det virkelig godt. Men det er som om, at albummet favner lidt bredere, end det behøver.

ditbandmitband-renkliche

Stærke udtryk og banale klichéer

Det er storytelling og behagelige arrangementer, der er i centrum hos dansksprogede ditbandmitband, der består af Sara Grabow og Tomas Raae, der ikke blot danner par i musikalsk sammenhæng, men også i privaten. Raae har tidligere været en del af den skævere musikscene, mens Sara Grabow har udsendt flere albums i flere sammenhænge, hvor hendes store styrker i at formidle sange og historier på en særdeles udtryksfuld måde, har skabt forventninger. Og de forventninger indfries hist og her på dette album, men til tider flyttes udtrykket til et mere forsimplet og banalt udtryk, hvilket er en skam.

”Rødt tog nordpå” er en ydmyg indledning, mens ”Solvej” er story-telling på et fint niveau. Her kan man sammenligne med Marie Key Band. På ”Fiskesangen” rammer Sara Grabow som sangerinde alt det nærvær, der gør hende til noget særligt. En eminent viseagtig popsang, der rammer albummets topniveau.

”Stille Satellit” følger pænt op og er sammen med ”Mit mærkelige alvor” blandt albummets øvrige højdepunkter. Kun et enkelt nummer når dog op på samme niveau som ”Fiskesangen”, og det er den fornemme ballade-duet ”Tårene triller”, hvor Sara Grabow og Tomas Raae får alt det bedste ud af hinanden.

De fleste af disse højdepunkter er i den afdæmpede og stille afdeling, og det er som om, at hverken Sara Grabows stemme, sangenes sammensætning eller produktionen, fungerer når der sættes ekstra tempo på. Titelnummeret klarer nogenlunde skærene, men ”Se mig” er overfladisk og Sys Bjerre-agtig. I og for sig stemmer det meget godt overens med tekstens omdrejningspunkt (det overfladiske kendis-liv), men før jeg skal smile af teksten må jeg gribes af helheden – og det lykkes ikke helt her. ”Shalom”, ”Tak Taxi!” og ”usagt” er stille, rolige og bider ikke rigtigt fra sig.

Som helhed er der absolut interessante momenter hos ditbandmitband, og når de rammer deres ypperste, så er det virkelig godt. Men det er som om, at albummet favner lidt bredere, end det behøver. Udtrykket er skarpt, personligt og gribende, når det står stærkest. Og derfor er det ærgerligt, at det mudres af de mere overfladiske elementer, der synes temmelig unødvendige – og af en lille håndfuld sange, der ikke rigtig træder i karakter. For når det fungerer, så fungerer rigtig godt.

Written By
More from Morten Wamsler
Vanja: December Diaries
Eneste hæderlige nummer er afslutteren ”Run Instead”, der med sit akustiske guitarfingerspil...
Read More
0 replies on “ditbandmitband: Ren Kliché”