Midt mellem mesterligt og kedsommeligt
Engelske Tom McRae er klar med sit femte album. Alphabet of Hurricanes er et ganske nærværende og ærligt album, der skifter i det store og voldsomme udtryk til de helt nedbarberede og afdæmpede intimiteter. Det placerer ham som en mellemting mellem den kommercielle side af David Gray og de store stemningsudsving hos Damien Rice.
Og Tom McRae evner at skrive fremragende sange. Desværre er det kun halvdelen af numrene på Alphabet of Hurricanes der holder samme skyhøje niveau, for var det ført igennem til alle numrene, ville McRae også kvalitetsmæssigt holde sig i samme kategori som de to førnævnte yndlinge.
Det tegner så fremragende fra starten af albummet med den lille fortættede ukulele-akkompagnerede ”Still Love You”, mens det bliver mere eksplosivt men stadig aldeles nærværende på ”Won’t Lie” med blæsersektioner, en jazzet, gammeldags 2/3-takt-stemning og en medrivende og funktionel melodi.
Klaverskønheden ”Out of The Walls” er en smuk, smuk oplevelse i al sin skrabede skrøbelighed, og det er næsten ligeså intenst på ”Can’t Find You”, der dog har et anderledes nerveinficeret spændingsfelt i instrumenteringen.
På ”Best Winter” finder Tom McRae atter ukulelen, den stærkt smittende melodi og den ru og mere bredtfavnende vokal frem, mens der på ”Fifteen Miles Down River” findes alt frem, hvad der kan udvindes af udtryk og intensitet i Tom McRaes univers.
Ovenstående numre holder alle et umanerligt højt niveau, men sagen er desværre den, at der ikke er meget at berette om resten af albummets numre. Bevares, de er ikke som sådan dårlige, men de evner ikke at sætte de aftryk, som er helt nødvendige, og som Tom McRae lykkes med til fulde på de albummets bedste numre.
Derfor er dette et af de albums, hvor man kan prise sig lykkelig over den moderne teknologi, der gør det muligt at downloade de bedste af sangene og lade de øvrige være i ubemærkethed. For Tom McRae er mesterlig, når han er bedst. Han er det bare for sjældent.