Tobias Fröberg: The Big Up

Alt det, som kunne have fungeret på en let, minimalistisk og uforstyrret måde, bliver pakket ind i forstyrrende elementer, og sangene mangler derfor skarphed og flyder ligeså stille og let gennem opmærksomheden for snart at være borte igen.

cover-tobiasfroberg-thebigup-2010-300x300

Få lyspunkter i selvudnævnt optur

Den svenske sanger Tobias Fröberg udsender sit fjerde album med titlen The Big Up, og det handler om glæde og kærlighed for og til hans udkårne. Ikke umiddelbart den indgangsvinkel, størstedelen af denne verdens sangere og sangskrivere har haft til at udføre deres maksimale, og fremme deres stærkeste kunstneriske evner.

Og om det er lykkedes for Tobias Fröberg er da også en sag, der kan diskuteres. For den sangskrivningsmæssige kvalitet er oftest til at overse, mens de små detaljer, der trods alt har et uomtvisteligt niveau, for ofte bliver gemt og begravet i mystik og arrangementer, der ikke just får det bedste frem.

Og på den måde er der en masse sammenhænge og røde tråde, som jeg har svært ved at finde på albummet. For eksempel åbner det med den indisk inspirerede instrumentale indledning ”Leftovers”, men det indiske twist følges aldrig op. I stedet følges op med tre numre, hvor vokal og melodi er gemt langt væk bag rastløs percussion, syntetisk strygerstøj og lidt for rigelig intimitet på den hemmelige af aflukkede måde.

Først på ”I Wanna Hurt Like That” åbnes døren til Tobias Fröbergs univers, og her føles en vis nærvær og varme, der stemmer overens med koncept og tekstmæssige stemninger. Den musikalske tråd er til at finde, og Fröbergs sangskrivning åbner sig pludselig for lytteren.

Desværre vendes tilbage til det indadvendte og svært tilgængelige, omens ”Sandra” også tegner sig som et af albumets vellykkede numre, hvor tankerne ledes hen på Teiturs store album The Singer. Og derfor bliver det samlede indtryk af The Big Up, at tilgængeligheden og nærværet er alt for begrænset.

Alt det, som kunne have fungeret på en let, minimalistisk og uforstyrret måde, bliver pakket ind i forstyrrende elementer, og sangene mangler derfor skarphed og flyder ligeså stille og let gennem opmærksomheden for snart at være borte igen.

Written By
More from Morten Wamsler
Lonnie Kjer/Stefan Mørk: 13 Songs
Målgruppen er sikkert ganske smal, og det lykkes sikkert ikke duoen at...
Read More
0 replies on “Tobias Fröberg: The Big Up”