Behagelig islandsk folk-pop
Den islandske sangerinde Hafdis Huld udsender et charmerende og hyggeligt album med masser af catchy folkpopsange, der har en umiddelbarhed og renhed, som gør det smukt, humørfyldt og rart, men måske også en anelse for ukompliceret for nogen.
Produktionen skaber liv og spændstighed i de pæne popsange, og de bliver derfor aldrig så overfladiske og lyserøde, som man kunne frygte. Der findes hele tiden en fin dybde, og som sangerinde er Hafdis Huld dygtig til at bevare sig selv i centrum med sin livlige stemmeføring og udtryksfulde charme. Melodierne er ikke som sådan overraskende, men alligevel er der en særlig tone over dem, der gør dem uforudsigelige, selvom det er meget rent og ukompliceret.
Arrangementsmæssigt er albummet grundlagt på akustiske guitarer og den normale øvrige instrumentering, og særligt den akustiske fornemmelse er med til at styrke de folk-inspirationer, der tydeligvis ligger under pop-overfladen.
Førstesinglen ”Kongulö” har en legende udtryksform, der ikke lægger skjul på den poppede indgang, men som alligevel fænger med sin charme og sine finesser. ”Vampires” er en luftig, varm og smuk sang, der afbalanceret på akustisk guitarbund med små klaver-stikkerier, skaber en behagelig stemning.
Titelnummeret ”Synchronised Swimmers” er mere rendyrket pop, men har alligevel et højt niveau og er blandt albummets bedste, mens ”One Of Those Things” er identisk med førnævnte – blot med omvendt fortegn forstået på den måde, at det her er folkinspirationerne, der er fremherskende. Blandt albummets øvrige højdepunkter er ”I Almost Knew a Criminal” og ”Action Man”, mens den hyggelige ”Homemade Lemonade” er fuld af sødme og behagesyge på den rare måde.
Hafdis Huld vil nok være lidt for lyserød og hyggelige til nogle, men for dem, der nyder balancegangen mellem poppens umiddelbarhed, folktraditionernes historie og singer/songwriternes evner til at trække lytteren til sig med sine fortællinger, så vil dette album have en ganske klar appel og være aldeles anbefalelsesværdigt.
