Indavlet bondeknolderock
Amerikanske Hayseed Dixie (HD) har med otte albums underholdt, forarget og festet igennem med deres sydstatsgrass, der stort set ikke har nogen grænser for, hvad de kaster sig over. Det startede med AC/DC-covernumre for snart en dekade siden, og derudover har Kiss, The Who, Hank Williams og selv stakkels Mozart, æret være hans minde, måttet lægge musikalsk ryg til HDs lystige fortolkninger – nogle vil sige forvanskninger, grænsende til destruktioner. Der er dog ingen tvivl om, at bondeknoldene kan deres kram på både banjo og violin, når de slipper den indre hillbilly løs i fjæset på folk.
På Killer Grass er der mange gode numre, fine fortolkninger, men der er ved gud også en konceptuel skamridning af grassmusikkens energi og umiddelbare, akustiske kvaliteter, der bliver strukket lige lovlig vidt i HDs forsøg på at forene halvlummert pornograss med sumpet bluesrock og heavy. Højdepunktet af albummets 13 skæringer er ubetinget den lystige og ganske vellykkede Queen-klassiker ”Bohemian Rhapsody”, der i hænderne på HD stadig har en pompøs og svulstig lyd, samtidig med at den har humoren i sig, som HD på fornem vis bygger videre på.
Et sted, hvor det slet ikke svinger for de halvskaldede skægaber, er i den bedagede version af ”Sabbath Bloddy Sabbath”, der ikke har det materiale i sig, der egner sig til at blive udsat for denne – skal vi sige ’behandling’. Eksperimentet er interessant, men det fungerer slet ikke.
Når drengene ellers udfolder sig på ”Ein Kleine Trinkmusik” er det lavkomisk nok og samtidig så vel udført, at det lige akkurat humper i mål på en regnvejrsdag, hvor tv’et er gået i stykker. Og på den vulgære ”Alien Abduction Probe”, der dybest set handler om, at stakkels Mr. Wheeler bliver røvpulet af E.T. og hans utallige venner fra outer space, er vi så langt ude, at man skal have en skæv og robust humor for at falde for det koncept.
Alt i alt afhænger HDs succes hos den enkelte lytter af, om man har et tilpas krøllet øre og er i humør til de gakkede, men effektivt udførte fortolkninger udover deres eget materiale. Har man det og er man det, kan man godt blive underholdt af Killer Grass, og er man mere hardcore kan man også sætte den medfølgende dvd på, hvor bla. videoen til ”Alien Abduction Probe” viser Mr. Wheeler i vild flugt fra små grønne, liderlige gubber med dunkende dildoer, mens han desperat men forgæves forsøger at redde sit rectum. Underholdende, til en vis grad, men noget trættende i længden.
