Avalyn: Thank God For Expectations

Avalyn skaber pæne forventninger til sig selv med denne EP. For at forventningerne fra min side for alvor bliver indfriet, mangler jeg den sidste finpudsning af udtrykket, så det både fungerer på de eksplosive og energiske numre – og på de mere afdæmpede og følelsesbetonede skæringer.

Odense-band med store løfter og forventninger

Odenseanske Avalyn debuterer med en EP, der placerer dem solidt på den melodiske danske rockscene, hvor der efterhånden er ved at være rigtig mange om buddet. Om Avalyn har det, der skal til for at skille sig ud i mængden, bliver nok først for alvor afsløret, når de udsender et fuldlængdealbum. EP’en Thank God For Expectations giver store løfter – men vidner også om, at der stadig mangler et par kilo på vægtstængerne, inden bandet for alvor kan lufte deres musikalske muskulatur i en grad, så de kan gøre sig bemærket blandt de tunge drenge.

Det er særligt, når tempoet skrues ned og følelserne får plads hos bandet, at der mangler lidt styrke. For evnen til at skrive eminente melodier og levere dem lige i fjæset på lytteren, er bestemt prisværdig. På ”We’re Not Like You” fremføres hele paletten af styrker med fin vokal, stærk melodi og et iørefaldende og pågående guitar-mellemstykke, der giver en stor eksplosivitet. Det samme gælder på det indirekte titelnummer ”Escape”, der har alle de samme forcer, og som fremstår som et af EP’ens absolut stærkeste kort.

”Cellmates” har en mere afdæmpet og ren guitarlyd. Melodisk står Avalyn rigtig stærkt på dette nummer, men produktion og arrangement, der ligger et sted mellem noget rastløst, melankolsk og indestængt energi, virker hæmmende for bandet, der ikke helt formår at træde frem og få sendt nummeret lige så stærkt afsted, som det er tilfældet på de to førnævnte numre. Det samme gælder ”Passing Train”, der først og fremmest lever på mellemstykket mellem omkvæd og vers, der har et glimrende drive, som jeg godt kunne ønske mig mere af.

”Radio” giver klare referencer til Kashmir – både hvad angår arrangement, produktion, melodi og vokal. På sin vis er der tale om et vellykket og godt sammenskruet nummer, men i sammenhæng med EP’ens øvrige sange er det som om, at sammenhængen ikke er optimal. Udtrykket er meget anderledes, og i mine ører fungerer nummeret fint i sig selv, men knap så godt i sammenhængen.

Avalyn skaber pæne forventninger til sig selv med denne EP. For at forventningerne fra min side for alvor bliver indfriet, mangler jeg den sidste finpudsning af udtrykket, så det både fungerer på de eksplosive og energiske numre – og på de mere afdæmpede og følelsesbetonede skæringer. Skabelonen til noget stærkt er skabt med stor succes. Kan Avalyn udfylde den på et fuldlængde-album, så er der noget stort i vente.

Written By
More from Morten Wamsler
Kissogram: Rubber & Meat
Man kan mene, at bandet lægger sig i baghjulene på bølgen af...
Read More
0 replies on “Avalyn: Thank God For Expectations”