Vi byder vores gæster velkommen om bord på Crown of Scandinavia. Der bliver spillet op til afgangsjazz ved Wonderbrazz på det øverste dæk. Vi ønsker jer en behagelig rejse.
Kursen var lagt. Forude lå ikke blot et solbeskinnet topdæk og dejlige jazztoner, men to dage med en masse musik på programmet.
ROSA, DUP, Musikparlamentet og DFDS Seaways havde valgt at slå pjalterne sammen og sammen slå tonen an til søs. Under banneret Independent Waves havde de sammenstykket et par dages workshops, koncerter og seminarer og inviteret forskellige aktører fra musikbranchen til at være med. Udover det, var alle gæster på båden i øvrigt velkomne til at komme og deltage i debatten og give deres besyv med. Diskant.dk’s udsendte var med for at se hvad arrangementet havde at byde på.
Dag 1 – X Factor, Rebekka Maria og Thee Attacks
Japanere i forskellige aldre myldrer op på øverste dæk, mens de ivrigt dokumenterer deres rejse med Nikon-kameraer. Ind i mellem de mange gæster, genkendes et par musikere og pladeselskabsfolk i mængden. En stemning af halbal begynder at sprede sig på dækket, hvor der er kø i baren og folk der forfrisker dig med fadøl og drinks. Inden det bliver for tiltalende at blive på dækket skynder vi os ned for at deltage i den første debat på programmet.
Emnet er talentkonkurrencer. Et højaktuelt emne, der skaber megen omtale i både udenlandske og danske medier. Er det muligt, at man kan konkurrere om hvem der har det største musikalske talent? Og hvad er talent i det hele taget – en gudbenådet inspiration eller et resultat af hårdt slid og erfaring? Uanset om musikbranchen synes om talentkonkurrencer som X Factor, så kan der måske være positive sidegevinster at hente. Det er hvad vi er kommet for at høre om.
Klar til debat sad i panelet Nikolai Winther fra Apollo Music, musiker og forsanger i CODY Kaspar Kaae, Morten Hjort fra Copenhagen Records og Nikolaj Hyltén-Cavallius fra foreningen KODA. Mikrofonen skratter højlydt, da Thomas Borre, som ordstyrer introducerer panelet. Det overvejende flertal indtager en relativ kritisk holdning til shows som X Factor, som flere mener, har karakter af et freakshow. Nikolaj fra KODA mener dog at konceptet er godt, men at der ingen udvikling er i talentmassen. Nicolai Winther er enig og understreger, at det måske ville gøre en forskel, hvis deltagerne optrådte med deres egen musik.
Formanden for DUP, Lars Winther griber som den næste mikrofonen. Han forklarer, at problemet måske er forretningsmodellen for X Factor og at SONY som tilknyttet pladeselskab profilerer alt for højt på deres aftale med DR. Måske der her var en mulighed for, at lede nogle af pengene hen i en pulje, der kunne tilgodese anden musik end kun den mainstream. Flere nikker samtykkende blandt publikum og i panelet. Men er X Factor-showet virkelig kun af det onde? En lærer fra CBS rejser sig blandt publikum. Han spørger, om man ikke kan kombinere den alternative scene med den mainstream fra X Factor-shows og for eksempel arrangere koncerter som en form for co-branding? Den udmelding skal der lige tænkes over. For måske er en del af problematikken også, at etablerede musikere og kunstnere ikke vil sættes i forbindelse med talentshows?
Kasper fra CODY melder klart ud, at han aldrig kunne finde på at deltage i noget sådan. Og flere i panelet samtykker om, at musik-konkurrencer som Emergenza, Starfighters og Karrierekanonen er af en anden støbning og meget mere acceptable.
Lige så vel som X Factor måske til tider er en lidt ensidet fortælling fik vi til debatten sat streg under, at der vist også er lang vej igen til en mere positiv og varieret stillingstagen til showet hos den mere alternative del af branchen. I den forbindelse ville det have rart hvis SONY eller DR havde været repræsenteret i panelet for at give en mere nuanceret debat.
Efter showet finder vi Torben Eik Jacobsen, der som en del af Musikparlamentet har været med til at arrangere debatten. Torben forklarer, at intentionen ikke så meget var at tale om kunst og talent. Spørgsmålet er måske mere hvordan man ville kunne ændre X Factor og hvilke forretningsmodeller man kunne ændre på, så flere aktører i pladebranchen kunne være med til gildet.
Efter endt debat og en kop kaffe uden for konferencelokalet er vi klar til at se, hvad aftenen ellers har at byde på. En bøf og en fadøl i DFDS steakrestaurant senere begiver de udsendte sig op til diskoteket med det lidt pudsige navn Heaven 11 og endnu mere bizarre indretning.
På scenen er RebekkaMaria og band i gang med at gøre klar til aftenens koncert. Rundt omkring os på det røde plystæppe begynder publikum i form af CBS-studerende, japanere og branchefolk at sætte sig til at rette i sofaerne eller i de mørkebrune læderstole. Aftenens festlige indslag går i gang og publikum er ikke sene til at komme op af stolene, og ud foran scenen til den danseglade musik. En japansk mand danser ivrigt rundt på gulvet og opnår en større fanskare blandt CBS-eleverne, mens han næsten stjæler opmærksomheden fra RebekkaMaria, der ser storsmilende til.
Også Thee Attacks er med på at feste på denne dejlige torsdag aften. Efter en pause går de på scenen og tænder op for et musikalsk festfyrværkeri, mens forsangeren opfordrende råber, ”Kom nu, det er jo et Rock Cruise det her!”. Energien er god og folk stimler ud på gulvet til at danse til toner inspireret af The Beatles og The Kinks.
Senere på aftenen møder Diskants udsendte Lars Winther fra DUB ude på dækket, da det er tid til at trække lidt frisk luft. Han er glad for arrangementets forløb ind til videre. Lars forklarer vigtigheden af, at branchen mødes på nogle nye vilkår og taler om, hvordan man kan udvikle musikbranchen og pladeindustrien i nye retninger. Derudover er Independent Waves en mulighed for, at tiltrække udenforstående, så som CBS-studerende og andre på færgen, til at deltage og dermed tilføje indtryk fra folk uden for branchen.
Og de studerende fik da også networket på dansegulvet med en del af musikerne til heftige basgange og elektroniske dance-rytmer efter koncerterne var ovre.
Dag 2 – Workshop, Pernille Gunvad og SuperCharger
En ny noget mere grå dag gryede fredag. Indsejlingen til Oslo var indledt mens Diskants udsendte tværede søvnen ud af øjnene og begav sig på jagt efter morgenmad på det 11 dæk store skib. En noget regnfuld dag i Oslo by fulgte. Lettelsen over at komme tilbage om bord var ikke til at overse. Norges hovedstad tog sig en våd fredag ikke lige så godt ud, som den kunne have gjort.
Efter et varmt bad og tørt tøj var det ud på eftermiddagen igen tid til at tage vende tilbage til konferencerummet på dæk 11. Her var der dækket op til gruppearbejde. ”Velkommen til, vi har lavet en workshop, hvor vi skal se hvad vi kan gøre for at udvikle den danske musikbranche”. Igen forestår Musikparlamentet workshoppen, og for denne gang hjælp af Morten og Anders, der er spiludviklere og styrer arrangementet her til eftermiddag.
Vi bliver sat til at tegne udfordringer, mulige løsninger og forhindringer ind på en plakat. Vi er på plakaten det synkende Titanic, der skal navigere uden om isbjerge og lægge en nu kurs for at undgå forestående forhindringer. Der arbejdes ivrigt ved bordene og der mingles på kryds og tværs for at se hinandens ideer på papir. Gennemgående temaer er, hvordan musikere kan indhente sponsorater eller co-brande sig med større firmaer. Ydermere fokuseres der på streamingservices på internettet, de mange sociale platformes potentiale for mindre aktører og nytænkning af forretningsmodeller.
Efter en lang torsdag og en nok lidt lang nat, var det været forfriskende om fredagen, at blive inddraget i workshoppen og aktivt deltage med egne inputs. Ydermere en god måde at komme i kontakt med de øvrige deltagere.
Det store lidt upersonlige konferencerum skifter pludselig karakter, da der gøres anstalter til en lille intimkoncert. Fire musikere, bl.a. med Kaspar Kaae, har fra vi lagde fra kaj i København og efter gårsdagens debat arbejdet i en slags singer/songwriter workshop sammen. ”Ryk tættere på, det her er intimt!”, fortæller en af musikerne til os. Der hentes et par kolde øl og folk løfter stolene og rykker tættere på i det lysstofrørsbelyste lokale. Der bliver stille og alle lytter opmærksomt, mens de fire stemmer guitarer og stille og roligt begynder at klimpre på strengene. De lidt trætte ansigter rundt omkring i DFDS’ konferencelokale lyser op og øllen tilføjer lidt farve til vinterblege kinder. Musikerne har produceret to fine numre, et på engelsk og et på dansk – fine toner i harmonier med de fire mandlige vokaler i elegant samhørighed. Efter denne dejlige musikalske snack er vi alle klar til endnu en aften med koncerter og lidt godt til halsen.
Pernille Gunvad indtager som den første scenen i Heaven 11, som igen lægger 80er-indretning og plystæppe til aftenens koncerter. Derpå er det det danske heavy-band SuperCharger der runder det officielle program for Independent Waves af. Bandet ligger musikalsk i den noget tungere ende i forhold til de tre foregående, men får efterhånden sat gang i folk med deres hidsige guitarriffs, mundharmonikatoner og mørke tekster. SuperCharger modbeviser bange anelser om, at tung rockmusik måske kunne være et fejlcast. Flere finder vej til dansegulvet og to unge fyre møder hinanden foran scenen i en ivrig omgang mosh pit mellem de andre dansende gæster. Så er stilen lagt for resten af natten i musikkens tegn på et duvende DFDS-skib på vej retur til de danske kyster.
