Et skridt nærmere himlen
I lighed med fx svenske Katatonia, har Anathema mere eller mindre forladt deres death metal fortid og udtrykker sig nu primært gennem melodiske/melankolske udtryk som for begge gruppers vedkommende har givet dem en stor og meget dedikeret fanskare. Det er musik der indbyder til fordybelse, hvilket tydeligt kunne antydes denne aften da flere blandt publikum nød musikken bag lukkede øjne og med hovedet bevægende fra side til side. Andre nær-studerede guitaristen Daniel Cavanaghs guitarspil som er en væsentlig bestanddel af den inderlige og følsomme musik der bevæger sig i de øvre luftlag og besidder en nærmest skrøbelig kvalitet. Denne skrøbelighed var dog et par gange i løbet af aftenen lige ved at få bandet til at miste taget i publikum. Især sangene fra det nyeste udspil (som på plade er fantastiske) havde det sværere live, måske også fordi publikums kendskab til disse numre endnu ikke helt er trængt igennem huden.
Anathema valgte at fokusere første halvdel af koncerten på netop numre fra We’re Here Because We’re Here. Nærmest kronologisk blev de første fire-fem numre fremført som på det aktuelle udspil; ”Thin Air”, ”Summernight Horizon”, ”Dreaming Light”, ”Everything” og ”Angels Walk Among Us”. På flere af aftenens numre blev forsanger Vincent Cavanagh ledsaget af en usædvanligt trist klædt, men fremragende sangerinde Lee Douglas, som helt uanstrengt leverede den luftige korsang som samtidig løfter Vincents i forvejen fremragende stemme op i skyerne. Især på titelnummeret fra gruppens 2003 album A Natural Disaster blev Lee Douglas tilstedeværelse åbenlyst berettiget. Intet mindre end smukt.
Ligesom gruppens fans er bandet tydeligvis dedikerede til musikken, og derfor var det ærgerligt at gæstende kunstnere på Train (igen) skal synge om kap med højlydt bodegasnak og diverse forstyrrende elementer som udgjorde et konstant irritationsmoment gennem hele de to timer Anathema var på scenen. Synd og skam for bandet og for den del af publikum som var kommet for at nyde musikken.
Kontakten til publikum var den første time præget af en stemning af at vi lige skulle lære hinanden at kende før begge parter turde at yde det bedste. Men efter en lille time begyndte der at ske noget. Isen blev brudt og derfra blev der fokuseret mere på ældre materiale fra bl.a. Alternative 4 og Judgement, og det betød genhør med numre som ”Pitiless” og ”Lost Control”.
Efter små to timer hvor der blev spillet grundigt på hele følelsesregisteret – fra melankoli og indadvendthed til brede smil og glædesrus fra publikum takkede Anathema fra Liverpool af med ekstranummeret ”Fragile Dreams”, en absolut fremragende afslutning på en fremragende koncert.
