Et stærkt etisk og digitalt rockband
Efter en albumpause på elleve år er Skunk Anansie atter sammen og er aktuelle med albummet Wunderlustre. Diskant.dk har mødt Ace og Skin til en snak om det nye album, gendannelser og holdninger.
Fredag formiddag, Skunk Anasies guitarist Ace sidder i receptionen på Hotel Kong Frederik med sin karakteristiske hat og en let hæs stemme, der tyder på, at der har været mange sene nætter de sidste par uger. Skin er på sit værelse efter en travl morgen i det københavnske, hun tropper let søvnigt op i sort outfit, hue og et skrighvidt armbind, som hun flere gange rykker på.
Vi finder os et mørkt hjørne, hvor vi kan snakke uforstyrret – og lægger ud med en mindre diskussion om den nye iPhone. Jeg spørger Skin, om hun har set den nye – og hun svarer, at den ligger hjemme i hendes lejlighed i London og venter. Jeg siger, at den er ret så maskulin – og Skin følger op med en lang udredning om, at den er mere Blackberry-like, at hun er mere til Blackberry og derfor synes, det er fantastisk, at iPhone går i den retning.
Og allerede her er temaet slået an – for her sidder jeg foran to medlemmer af bandet Skunk Anansie, der efter 10 år hver for sig er gendannet og ude med et nyt album Wonderlustre. Skunk Anansie, 90er-bandet, der nu prøver at slå igennem i et helt nyt årtusinde med alt, hvad det medfører af digital kommunikation og fornyelse.
Men på en eller anden vis er det med at være gendannet ‘old news’. Skunk, som Ace konsekvent omtaler bandet som, fandt sammen i 2009 omkring udgivelsen af greatest hits-albummet Smashes And Trashes og den deraf afledte turné. Solotiden var blevet brugt på musikalske projekter. Ace forklarer, hvordan han udgav to albums og så fortsatte med at producere musik, Skin forklarer, at de to albums hun har udgivet solo, har udviklet hendes sangskriveregenskaber gevaldigt. I det hele taget er der – uvist om det er indøvet eller reelt – kun positive ord fra de to om tiden hver for sig; “We all stayed in the music business, learned new skills and now we can do almost everything ourselves. We make videos for YouTube, we produce, we take care of promotion in online media… everything”.
Helhjertet nyt album
Jeg nævner, at jeg opfatter mange fælles træk mellem Skins soloalbum Fleshwounds og så Skunk Anansies nye album Wonderlustre, som nærmest er en sammensmeltning af det gamle Skunk Anansie og så Skins soloalbum. Skin nikker, tænker sig lidt om, og tager så hul på en snak om det nye album.
“I think that the softness from Fleshwounds is to be found on Wonderlustre. But Wonderlustre is in many ways a new album showing us as a new band and not just as a reunited band. The album was created by the four of us jamming together in the studio. We made 25 good songs and then narrowed them down to 12 and they are all very different.”
Lidt i kontrast til Skins udtalelse fremstår Wonderlustre som et utroligt homogent album, hvilket jeg da også nævner for de to Skunk-medlemmer.
Ace svarer, at det også var meningen, at de ønskede at gå i mange retninger, men stadig skabe noget sammenhængende lidt som John Lennon, der også bevægede sig igennem forskellige genrer, men stadig formåede at være sammenhængende i sit udtryk.
Jeg spørger, hvordan de vil beskrive Wonderlustre som helhed, om der er en rød tråd? Skin tænker lidt, før hun nævner det nye albums artwork [der består af et hjerte ‘stripped naked’; igen en lille bevidst eller ubevidst association til Fleshwounds]. “The heart is at the centre of the album. The naked heart, breaking, aching and beating. We are wholehearted on Wonderlustre. And I believe that it shows and is to be heard”.
Bølge af gendannelser
Skunk Anansie er dukket op midt i en bølge af gendannede bands helt fra vores hjemlige Aqua til internationale sværvægtere som Backstreet Boys og Spice Girls. Hvordan er det at være en del af denne bølge?
“We have been very aware of breaking free of the bracket ‘reunited band back just for the money’,” svarer Skin og fortsætter “We reunited because we wanted to make music together and I think Wonderlustre illustrates this in being a good album. We didn’t want to just make a few new songs and then tour the world with our old stuff. We wanted to show that Skunk is a new band in a new time, that we have changed and that our music has changed”.
Jeg spørger, hvor det så efterlader os ‘gamle’ fans. Ace svarer, at det forhåbentlig betyder, at vi også hænger ved. “You need to change as a band, so you don’t bore your audience. You don’t want to go to a Skunk concert and listen to all the old songs, or at least I don’t want to. Off course I want some of the old stuff for nostalgic reasons, but I also want to feel that Skunk has changed, grown older, we have reached 40 you know”. Skin følger op med en Ganske fin pointe; Skunk Anansie vil altid være Skunk Anansie, fordi det er et band bestående af netop de fire medlemmer, som det består af – “And because my voice always will be there fronting Skunk”.
Et band med holdninger
Indholdsmæssigt er Skunk Anansie også meget sig selv. Tilbage i 90erne var der en masse snak om, at Skunk Anansie var et politisk band, Skin har adskillige gange afvist mærkatet ‘political band’ og erstattet det med ‘band with politics in it’. Jeg spørger, hvordan Wonderlustre passer ind i det politiske tema.
Skin svarer, at der skam er politiske sange på det nye album, men at der også er sange om kærlighed og sex og alt muligt andet. “We don’t write political songs to be political. We are a social aware band and we look around us and react on what we see. But we are also a band writing sexy song, angry songs and so on, I guess it’s just that our political songs have been our most popular songs”.
I snakken om indhold ender vi ved religion og tro. Jeg nævner, at jeg flere steder på det nye album finder spirituelle vibes; fx albummets første track “God Only Loves You”. Hvordan forholder Skunk Anansie sig til religion og ‘believes’?
Skin forklarer, at ja, det er et meget spirituelt album og understreger, at det ikke er religiøst album; “We do not believe in religion, but we believe in ethics, in good and bad, that’s probably also where the social awareness comes from. I believe in karma, treating people right”.
I tråd med vores iPhone-snak spørger jeg, hvordan er det så at være band nu i forhold til i 90erne med den øgede digitalisering af musikken og den øgede hastighed med internet og online markedsføring. “We love it, we embrace all the new possibilities, we love getting closer to our fans and we use the internet actively uploading videos, releasing tracks and so on. Even though we had a good feeling about the world wanting us back together, it has been a great way of testing it,” forklarer Ace. “When reuniting, we didn’t make a big fuss about it, mainly because we wanted to wait until we had an album ready, but we announced a concert online – and it was sold out in 5 minutes”. Skin griner og fortæller, at koncertarrangøren til at starte med havde lydt lidt forvirret, da de ringede for at opsætte koncerten; “Skunk who?” havde han sagt. Men efter at to koncerter blev udsolgt på 5 minutter, var der pludselig en helt anden tone at spore – “And then it was suddenly, Skunk Anansie off course”.
De nye medier underbyggede også trangen til at komme tilbage, siger Skin, “We looked at the internet and our songs had more than a million downloads, so we had kind of an idea that we were wanted, but honestly I don’t think it would have changed anything if we weren’t. Wonderlustre is a great album, it’s that simple – and I’m sure that old, as well as new fans will like it”.
Let provokerende spørger jeg, om Skunk er gendannet for pengenes skyld. Skin griner og siger, at det faktisk er et rigtig godt spørgsmål, som hun meget gerne vil svare på. “I guess it’s easy to think that we’re just in it for the money, that we saw a market and capitalized on it, but I hope and think that our way of reuniting is conveying other signals; We have made new songs, we have set up a tour with quite cheap tickets, we do not spend huge amounts on marketing. We are back because we have something to share and give”.
