Gi’ os det gamle spleen tilbage!
Spleen United, havde lagt op til en koncertoplevelse, som skulle starte allerede før bandet gik på scenen i Vega. Således kunne man med en billet i hånden, downloade et 52 minutter langt mixtape, som skulle tjene som opvarmning hjemme i stuerne. I virkeligheden er det en sindssygt god ide! Allerede her begyndte det at dæmre for mig, at Spleen United ikke længere er garant for den depeche mode inspirerede electro-rock, som fans af især deres første plade, vil kende dem som.
Og den forventning indfriede Spleen United til fulde, med en koncert som mest af alt mindede om et mash-up rave, med tunge, mørke trancede beats, meget få pauser mellem numrene, og iøvrigt serveret så øre-synderrivende højt, at det var på kanten af, hvad der er fedt.
Der kan ikke være tvivl om, at Spleen United ville en fest i går, men publikum efterlades gang på gang med en bitter følelse af afbrudt samleje, når bandet skiftede retning, lige som festen kom i gang, hænderne kom i vejret og dansen satte ind. Tværtom: som koncerten skred frem, kom armene længere og længere ned, og en enkelt gang eller to, ønskede jeg, at jeg var blevet hjemme og havde brugt aftenen med mixtapet.
Da vi nåede til ekstranumrene, i en koncert, som ellers var meget tydeligt præget af nye ting fra den kommende plade, var det dog som om alle synptomerne brød ud og blev til ren sygdom: her blev koncerten nemlig ramt af galoperende Poul Krebs syndrom, da 1. ekstra nummer, “Spleen utd” blev langet ud fra scenen: pludselig var klubstemningen afløst af fællessang, og da vi nærmede os slutningen på 2. ekstranummer, “Suburbia” var der vist ikke mange på Vega, som helt kunne sætte en finger på, hvad det egentlig er, spleen United gerne vil være. Og det var egentlig meget præcist. Vi trode vi kom til en slags koncert, og fik noget helt helt andet.
Jeg er muligvis gammeldags og tilbageskuende, men med så markant en forandring af lydbilledet, er det nærliggende at opfatte det vi var vidner til i går, som spleen United 2.0, og der er jeg altså mest til 1.0 versionen…
Som en medpublikummer sagde efter koncerten: gi os det gamle Spleen tilbage!
