Utroligt hyggelig aften med Kaizers Orchestra
Der har været umådeligt stille om Kaizers Orchestra de seneste år, men nu genopstår det norske skralde-rock band af asken med trilogien Violeta Violeta.
Derfor var den samlede danske verdenspresse, samt 100 betalende (1 krone for billetten, 20 kroner til Billetlugen.. Den lader vi lige stå et øjeblik, kære Billetluge!) samlet på Ideal bar, for at høre Janove og Øyvind, henholdsvist forsanger og bassist, fortælle om livet i Kaizers Orchestra, hvad de havde lavet i pausen, og selvfølgelig for at høre akustiske versioner af de nye numre. og vi var der alle sammen: nordmændende, teenageren med gasmasken og så piger og drenge i alle aldre.
Kaizers Orchestra udgav deres seneste reelle studiealbum i 2005, og ifølge Jannove, var der på det tidspunkt dødvande i forhold til at lave nye numre, og det fik vi forklaringen på: Man ville gerne rykke teltpælene op og prøve at opfinde et nyt tekstunivers og et nyt musikalsk udgangspunkt.
Vi fik også historien om, hvad et rockband på pause bruger tiden på: At samle 1 mio. ind til en skole i Rwanda. En vældig fin anekdote om at sætte sig store mål og indfri dem, sammen med et hold af mennesker som elsker at arbejde sammen.
Men tilbage til musikken.
For faktisk er numrene på de nye plader skrevet helt tilbage i 2007 og frem til nu. Målet var at udgive et album, når bandet kunne fejre 10 års jubilæum, som er 2011, og på grund af skrive pausen, ville man gå igang i god tid… Det betyder at de to første plader i trilogien allerede ligger færdige fra mastering og er klar til at blive sendt ud. Den første rammer butikkerne i januar, og så er der tour i foråret, hvor Kaizers Orchestra blandt andet kommer forbi Vega, og derefter kommer plade nummer 2 i efteråret.
Så var det endelig tid til at høre noget musik. Vi fik tre nye numre, og et gammelt, nemlig “Di Grind” fra 2003 pladen Evig Pint.
Jeg må indrømme, at jeg ikke på den akustiske fremtræden, kunne høre nogen som helst forskel overhovedet, på gamle-Kaizer og nye-Kaizer. Det er stadig bunddrevet, let gumpetungt sigøjner rock, og mit knap så gode norske og mine let slidte ører gør desværre at jeg ikke kan sige noget klogt om teksterne i denne omgang, men jeg lover at det vil være med i en fremtidig anmeldelse af Violeta Violeta, som jo kommer til Januar.
Endeligt blev “Di Grind” præsenteret med bemærkningen “Hvis I kan teksten, må I gerne synge med, bare lad vær’ at gør’ det på hysterisk dansk!” efterfulgt af store smil fra de glade mænd på den lille scene.
Til sidst, var det tid til, at høre 1. singlen “Hulemand” også her lyder det umiskendeligt som Kaizers Orchestra, og der er ikke meget nyt under solen, blot er lydbilledet mere punket, mere forvrænget, med et solidt lag støj smurt hen over hele balladen. Men under produktionen ligger der stadig den samme skæve, støvede og, et eller andet sted, enormt hyggelige rock, som altid har været der hos Kaizers Orchestra. Efter aftenenes showcase, er det nærliggende at spørge, hvor meget der egentlig kom ud af, at bandet gerne ville redefinere sig selv og komme op med et nyt koncept.
Og det er faktisk det som sammenfatter denne lille showcase: Et charmerende par musikere, som i dén grad hyggede sig på scenen, med at spille musik de elsker. Det smittede af på os andre, og det er længe siden jeg har hygget mig til en showcase, som ofte er ind-lytte,ud-igen, og hvor det hele er en lille smule kunstigt: er det en koncert eller er det ikke en koncert. Den del af øvelsen klarede Janove og Øjvind til Ug med kryds og slange. Så bliver det bare spændende om Violeta Violeta kan leve op til det Kaizers Orchestra som plagede Skandinavien for 6-7 år siden.
Jeg glæder mig til at høre første del af Violeta Violeta!
